Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Familien, paa Gilje
nobelt, herremæssigt Indtryk; man hensættes i en
Atmosphære af chevaleresk, mandig Værdighed og hører
Sporerne klirre, jeg havde nær sagt musikalsk; man
glemmer næsten, at der findes dem, som tramper.
Naar jeg sammenligner de klodsede Komplimenter
paa Ballerne, der kan komme én saa klaskende lige op
i Ansigtet, med Kaptein Rønnows Maade at sige og
ikke sige og alligevel faa Tingen frem paa, saa nægter
jeg ikke for, at jeg faar Følelsen af et vist opstemt
Velbefindende. Han paastod, at han havde saadan
Illusion af at sidde lige over for mig ved Bordet. Jeg
lignede saa et Portræt, han havde set i Louvre af en
historisk Dame, der naturligvis var sorthaaret og
hovmodig i Nakken og smilede hen for sig med et
Udtryk, som det kunde være underskrevet: «Jeg venter,
— og vrager, — til den kommer, der kan sætte mig paa
min rette Plads!»
Naa, kan det more ham at finde saadant ud, saa
tager jeg gjerne Komplimenten. Der findes jo
saadanne Gudfædre eller Onkler, som er rent forgabede
i deres Guddøttre og forkjæler dem baade med Snak og
Slikkerier. Jeg er bange for, at Rønnow er lidt af
dette for mit Vedkommende, for, saa forstandig og grei
han ellers er, saa gaar det i Forhold til mig bestandig
i Superlativer; og jeg kan jo ikke lade være at synes,
at det er baade smigrende og morsomt, naar han idelig
siger, at jeg er som skabt til at gjøre Honneurs, hvor
Herrer og Damer af større Omgangsforholde skal
modtages. Han maa jo mene noget mere om mig, end jeg
fortjener, fordi han ser, at jeg kanske er lidt mere
oprigtig og lige ud end andre og ikke har Natur til
altid at skjule, hvad jeg mener, om jeg ogsaa er i
Selskab.
Ja, ja, der faar I Takken, fordi I bestandig har
forkjælet mig; jeg kryber ialfald ikke straks under en
Stol, men prøver at sidde, der jeg sidder, i det længste.
Men hvorfor har nu ikke en saadan Mand giftet sig?
Havde han været yngre, og jeg endda lidt mere
forfængelig, kunde han næsten været farlig. Han har
endnu et smukt sort Haar; lidt tyndt og lidt vel om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
