- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / V Bind. Familien paa Gilje. /
120

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120

Familien, paa Gilje

saadan Flugt eller Panik over hende; hun følte en
uvilkaarlig Trang til at stikke sig bort nogetsteds og lukke
Øinene, saa det blev rigtig sort, og hun ikke behøvede
at tænke ...

Hun saa lidt fjollet ud, da hun fulgte Thea ned til
Far og Mor paa Kontoret.

«Thinka,» sagde Kapteinen, da hun kom ind. «Vi har
faat et vigtigt Brev for din Fremtid idag — fra Fogden!
Det er vel overflødigt at sige, — efter alle de
Opmærksomheder, Du har ladet ham vise Dig i hele Aar, —
hvad det handler om... og at din Moder og jeg anser
det for den største Lykke, der kunde falde i din Lod...
og i vor med.

Læs nu Brevet og betænk Dig vel...

Sæt Dig og læs det, Barn!»

Thinka læste; men det lod ikke til, hun kom langt;
hun rystede blot hele Tiden stum paa Hovedet uden at
vide af det.

«Du forstaar vel, det er ikke om en ungdommelig
Kjærlighed, Sværmeri og sligt noget høit Sludder, han
anmoder Dig! Det er, om Du vil udfylde en æret
Stilling hos ham, Du spørges, og om Du kan præstere den
Velvillie og Omhu for ham, som han ganske naturligt
maa kræve af en Hustru?»

Her var intet Svar al faa, — uden et svagt Støn ned
i Fanget.

Det drog op til Høitidelighed i Kapteinens Ansigt...

Men Ma hviskede med Luer og Lyn i Øinene:

«Du ser jo, hun kan ikke... tænke, Jæger!

Mener Du ikke som jeg, Far!» sagde hun høit, «at
det er bedst, vi lader Thinka faa Brevet, saa kan hun
overveie det til imorgentidlig ... Det var jo saadan
Overraskelse.»

«Det er naturligvis, som Thinka selv vil det!» lød det
stramt fortørnet efter dem, da Ma fulgte hende og
lukkede hende inde paa Soveværelset.

— Der blev tudet ud under Dynen hele Eftermiddagen.

I Skumringen gik Ma op og satte sig hos hende.

... «intet Sted at vende sig, ser Du, naar én ikke vil
blive et stakkels uforsørget Lem bortover i Familierne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/5/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free