Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121 Familien, paa Gilje
... sy, sy Øinene ud af Hovedet, til én tilsidst ligger der
i en Krog hos nogen... Et saadant hæderligt Tilbud
vilde mange synes, var store Ting.»
«Aas! — Aas — Mor!» ... udstønnede Thinka ganske
svagt.
«Det véd Gud, Barn, at, saa jeg nogen anden Udvei,
jeg skulde vist Dig den, om jeg saa skulde holde
Fingrene i Ilden for at gjøre det.»
Thinka smøg Haanden hen paa Ma’s magre og
hulkede sagte ned i Puden.
«Far er ikke saa stærk længer, — taaler ikke mange
Sindsbevægelser, — saa det kan se mørkt nok ud.
At-taken nu sidst han kom hjem» ...
Da Ma var gaat ud, lød der Suk paa Suk i Mørket.
Sent udover Aftenen sad Ma og holdt paa Datterens
Hoved, for at hun skulde faa Søvn; hun vak saa
idelig op.
Og nu, Thinka endelig sov uden disse Rykninger
længere, — stille og rolig med det unge, lyse Hoved jevnt
aandende paa Puden, gik Ma ud med Lyset... Det
værste var over!
— Var Kapteinen i løftet Humør efter fra
Kontor-vinduet at have set Aslak, der gik Ekspressen ned til
Fogden, forsvinde ud af Grinden, saa blev han i visse
Maader dobbelt sat op i Forhaabningernes Rige ved en
liden Brevstump fra Inger-Johanna dateret Tilderød:
... «Her er fuld Travelhed med Indpakning og
Flytning til Byen. Derfor blir Brevet denne Gang kort.
Gjæster har her været lige til det allersidste.
Ensomhed er nu hverken for Onkel eller Tante; og saa længe
havde de sagt «Velkommen til Tilderød!» til vi fik det
ene længere Besøg efter det andet udover Sommeren —
i al Landlighed hed det jo. Men jeg tror nok, man ikke
er reist igjen uden at føie, at Tante holder Stil i det.
Med al Frihed for enhver især og Anretninger baade
ude i Havestuen og paa Verandaen var og blev der dog
stadig dette over det, som lod Gjæsterne præstere noget
og være paa sit bedste. Man synker ikke let hen i
Hverdagslighed, hvor Tante er tilstede; hun smigrer mig nu
med, at vi er to om det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
