Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9 Livsslaven
Vand og Ved, stod ved Iskanten og slog Vasken med
Banketræet og bød til med alt det simple Grovarbeide,
som bare kunde slænge af, for at faa lidt til at betale
for sig og den lille hos Blikkenslagerens — at bun med
ét var steget i Bang til et i Staden exceptionelt
eftertragtet, søgt og anset Væsen.
Thi en Amme er et anset Væsen. Hun staar endog
paa Ekspektancelisten til at blive et høiagtet.
Efterat have opammet Familiens Barn, — og været
en tilsvarende Bavnemoder mod sit eget, — ender hun
med at sove paa Dun og bæres paa Hænderne, —
indtil en ny Amme for en senere Arving mulig afsætter
hende fra Dynastiet.
Skulde hun foretrække at give sit eget lille Nor den
eneste Bigdom, hun har, sit sunde Bryst, — skulde hun
virkelig være saa blind for sin egen Fremtid, da, ja
da stiller Sagen sig anderledes og, for at tale med
Doktor Schneibels Ord, tildels ikke uforskyldt! — kun i
Medfør af den Samfundsordenens Økonomi, som hun
ikke véd forstandigen at underordne sig, og som med
Kulturlovens ubønhørlige Logik reducerer hende til en
ubrugbar Overflødighed, den Samfundets Organisme
Bkyder fra sig. Eller populært! ... hun sidder da med
Skammen, Foragten og Fattigdommen over baade sig og
sit illegitime Afkom. Privat, qua Individ, har hun i
visse Maader Bet; men socialt — som Samfundsindivid!
Stakkars Barbro Høgda var til en Begyndelse ganske
forblindet paa det Punkt, — rent halstarrig, stiv som en
Fjeldgamp, der ikke lod sig vige.
Doktor Schneibel stod nu for tredie Gang med
Stokken under Næsen inde hos Blikkenslagerens, medens
Giggen ventede nede i Veien. Hver Gang havde han
lagt paa baade Lønnen og Argumenterne og atter og
atter paavist, hvor daarligt baade for hende og Gutten
hun stellede sig ved dette sit Egensind. Han appellerede
til hendes egen Eftertanke. Hvorledes kunde hun vente
at faa det fostret frem under de fattige, trange Vilkaar,
under alt det Slid og Slæb? — medens hun paa den
anden Side blot behøvede at afstaa endel af sin store Løn
til Blikkenslagerens, saa sørgede de baade godt og kraf-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
