Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Livsslaven
tigt for Gutten. Dertil kunde hun jo komme derud og
se til ham tit og ofte, mindst én Gang i Maaneden, —
det kunde han love hende paa Wejergangs Vegne, og
det var saare opoffrende af Generalkonsulens nu, de
hoede saa langt ude paa Landet.
Doktor Sehneihel talte baade velvilligt og strængt,
baade godsligt og skarpt; det var næsten som en Far.
Barbro kjendte en Angst, hvergang hun saa ham
komme borte i Gaden og svinge ind Veien langs det
grønskede raadne Plankegjærde.
Hun vogtede paa ham saa gløg som en Fugl, der er
skræmt for Reden, og sad inde ved Væggen, hvor der
var mørkest, med Vuggen bagom sig, naar han aabnede
Døren. Svare for sig uden høist med en Snufsen, kunde
hun ikke. Det besørgede Blikkenslagerens Kone med:
«Ja kors da!» og «Nei kors da!» og «i saa Maade, Hr.
Doktor!» i saadan snakkesalig Overflødighed, at Barbro
blot sad og spekulerede paa, at tage Barnet paa Ryggen
og stryge sin Kaas.
Men idag havde Doktoren talt saa omframt venligt
til hende og budt saa store Penge. Han havrle vendt
sig saa lige til hendes Samvittighed, klappet Barnet og
ment, at naar det kom til Stykket, saa var hun nok ikke
den Mor, som var haard nok til at berede en saa vakker
liden Gut tunge Dage, — lade ham lide Mangel, — fryse
paa de smaa pene Fødderne sine, naar han kunde have
det baade godt og varmt og som en Prins der i Vuggen!
Det var ikke til at staa imod, og i Overvældelsen glap
noget som et halvt Løfte ud af hende.
Siden kom Nabokonen ind og mente akkurat det
samme, og fortalte om alle de smaa Børn, som hun
vidste var døde af Mangel og Vanrøgt bare deromkring
i Husene i de sidste to Aar, fordi Moderen maatte gaa
paa Arbeide hele Dagen og ikke havde noget at betale
for dem med. Og saa snakkede hun og
Blikkenslager-madamen i Munden paa hverandre om det samme, bare
om det samme.
Barbro sad og hørte paa og stellede sit Barn. Det
var, saa Hjertet kunde briste ... Hun tænkte et Øieblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
