Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13 Livsslaven
maatte nok baade pudses og vaskes, naar hun kom
hjem igjen.
Hun fik det som med en Koldsved, hun skulde snart
se Gutten! ...
Men det var jo bedst, som det var, nu, hun kunde
betale saa godt for ham.
Da hun bøiede om Plankegjærdet og havde Stuens
kjendte, sprukne Ruder lige foran sig, sagtnede hun lidt
paa Gangen. Der paakom hende pludselig saadan Angst.
Og saa kom Nabokonen som hun saa mangen Gang
havde hjulpet, ud og begyndte at snakke og berette;
det gik som en Kværn. Der var udbrudt Nabokrig i
Blikkenslagerveiten. Og nu, hun saa Barbro selv, skulde
Sandheden frem, den skjære, rene Sandhed!
Blikkenslagerens maatte ikke indbilde sig, at ikke
andre Folk ogsaa havde Øine i Hodet! De havde nu
sat bort alt, hvad de eiede, til Pantelaaneren; — af
Blik-tøiet var der ikke mere igjen end snaut det, han kunde
sætte i sin sprukne Rude! Og hvad de levede af, kunde
ingen deromkring skjønne, uden det skulde være af
Betalingen for den stakkars udpinte Ungen, som de
taatede i Døs med bayersk 01, for at han ikke skulde
skrike. For, tage ind der, efterat Politiet holdt Pas paa
Indrykket i Stuen, det gjorde nok ikke engang visse
Folk, som ellers ikke var saa kræsne om Tilhold...
«Men vil Du lyde mit Raad, Barbro! saa skal Du
sætte Gutten hen til Blokmager Holman inde ved
By-bryggen. De er slige pene, agtværdige Folk, og har
rigtig ynkets over Gutten, naar jeg har fortalt, hvordan de
har stellet med ham herude ...»
Blokmager Holman... Blokmager Holman! — Hun
havde Navnet i Ørene, da hun trang om Hjertet steg
ind til Blikkenslagerens.
Der laa han mellem de fillede, smudsige
Vuggeklæder, bleg, mager og uflid, næsten med rædde Øine. Han
satte i at skrige, da hun tog ham op; han kjendte ikke
hende og hun heller næsten ikke ham.
Skuffelsen, — alt det, hun følte, — gav sig Luft i en
stigende ordrig Harme mod Blikkenslagerens.
Men samtidig havde hun, under det, at hun tvættede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
