Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Livsslaven
Trillen, — og den lange, nakkestive, gallonerede kjørte
hende af sted hendes Skjæbnes fastsatte Vei!
— Udpaa Sommeren fulgte hun med
Generalkonsulens til et Badested.
Der gik Barbro og rullede Barnevognen med de to
Bmaa i henover Sanden, og det var ikke bare én Gang,
at Wejergangs smigredes ved Udbrud fra forbigaaende
som:
«Det var en staut Amme!»
Men ogsaa med hende skulde man have
Viderværdigheder. Anfald af Tungsindighed, hvorunder hun
blev næsten umulig og rent gav sig over. Hun sad
ganske rød og forgrædt ved Vuggen, længtede efter sit Barn
og vilde hverken spise eller drikke.
Dette var en ikke lidet vigtig Sag! — en Amme maa
holdes i godt Humør; Sindsstemningen influerer saa
uhyre paa Sundheden og den igjen paa Barnets...
Fru Wejergang lod bringe forskjellige gode Sager til
Opmuntring fra Restauratøren; der vankede
Silketørklæder og Forklæder, og hjemme blev Tjenerne
udtrykkelig paalagte at forhøre ude hos Blikkenslagerens
om Barbros Gut.
Der lød Ros og Lovord og ikke andet end Ros og
Lovord, hvergang Generalkonsulens Lars i
Forbikjørende stansede derude, og, naar Barbro bare fik den
Slags Hilsener, kunde hun hygge sig og være glad hele
Maaneden.
Stort blev hun holdt, det følte hun snart. Sagde eller
vilde hun noget, blev det lystret, som det var Fruen selv.
Og fine Klæder med bestandig staseligt hvidt Ombytte,
for ikke at tale om Mad og Drikke! ...næsten ikke det,
hun — som hun var vant — kunde kalde for Arbeide;
hun blev alt ganske blød og myg i Hænderne! — Og de
to smaa, som hun stellede Dag og Nat, kjendte hun,
at hun begyndte at hænge ved.
Efterat Generalkonsulens var vendt hjem fra Badet,
var Barbro en Dag paa Vei ud til Blikkenslagerens.
Det var senhøstes. Saa stygt og leret i Veien huskede
hun næsten ikke, der var derude. Sko og Skjørtekanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
