Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17 Livsslaven
med at nægte ham Aftensmad og stænge ham inde, —
det nyttede lige lidt, lige trodsig og upaalidelig blev han.
Nu havde hun skræmt ham med, at Fanden sad i
Krogen bag Sengen og passede paa, om han slåp Vuggen!
Han vidste næsten ikke af sig for Rædsel, og troede
hele Tiden at se den nævnte uhyggelige stikke Hovedet
op over Madamens Hovedpude. Derimellem kunde han
jo ikke lade være at se hen til Vinduet; paa Pladsen
udenfor var der nogen, som legte. Og, hvordan det gik
til, saa kom han til at staa derhenne, indtil han igjen
huskede, hvad han havde bagom sig. Da fo’r han som
en Pil tilbage og sad og stirrede livræd ind imod Krogen.
Fra at gjøre Nytte ved Vuggen avancerede Nikolai
fremover Aarene til at gjøre ditto ved at passe deres
Datter Ursilla udenfor Kjælderhalsen. Et Skridt videre,
— saavidt som hen til Trærne over paa den anden Side
af Gaden, var halsløs Gjerning. Begrebet om, hvad det
vilde sige at gaa over Stregen, var indprentet ham med
fuld Kraft. Hvorledes kunde hun ellers være tryg for, at
han ikke slåp Silla helt hen til Kummen om
Vandspringet, hvor alle de uskikkelige Gutter legte med
Skibe og skreg og støiede? Hans syndige Krop havde
faat saa mange gule og blaa Streger for hver Gang, han
faldt i Fristelse, at Grænsen tilslut instinktmæssig stod
for hans Forfærdelse som et usynligt Jerngitter. En
Fodbred udenfor var for hans Fantasi den sorteste
Forbrydelse, en Udaad, der vilde drage den vildeste
Gjen-gjældelse over ham.
At Silla var et ualmindeligt, overordentligt Væsen af
saa at sige høiere Art end han, det havde han faat ind
paa saa mange Slags Vis, alt fra hun kom til Verden,
at han ansaa den Sats for ophøiet over al Tvil.
Uagtet alt, hvad han havde døiet for hende eller, ved
en forunderlig Modsigelse, maaske netop for de Offre,
han havde nedlagt der, var Følelsen af, at hun hørte
under hans Forsorg, høist udviklet.
Han beundrede hende ubetinget, — med en blaa
Sløife og en gammel, rød Tøirose paa Hatten fandt han
hende mere end mærkværdig! — og han underkastede sig
2 — Jonas Lie. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
