- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VI Bind. Livsslaven. En Malstrøm. /
39

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

39 Livsslaven



«Jeg kunde have Lyst til at gjøde Dig rigtig med Kager
en Gang til idag og saa gaa i Sjøen med os begge to, Silla!
At vi laa der, det skulde ikke være Løgn det.»

Enten hans Propos var alvorlig ment eller ikke, saa
vandt det ialfald aldeles ikke Gehør. Hun sad fortvilet
og opgivet der paa Tømmerstokken; Taarerne randt i
store Draaber.

Den seksten syttenaarige Værkstedsdreng stod betænkt
med den flade Kage af en Hue skudt tilbage over det af
Ugens Arbeidssved sammenrodede Haar. Han stirrede
ufravendt dybt i et gammelt raaddent Hul i
Tømmerstokken — Hullet blev raadnere og raadnere, hulere og
hulere, tommere og tommere, medens hans værkende
Tanke ledte efter Raad. Men der kom intet...

Overbevist om sin Skjæbne, reiste hun sig, tog Kurven
og gik hjemover med Øinene altid ned foran Fødderne.
Det var hendes Gang til Skafottet.

Efter hende fulgte Nikolai saa langt, han blot turde,
idet han paa forskjellig Vis gjentog: — «Vær ikke ræd,
Silla!... de kan ikke tage Livet af Dig.»

Noget som en stille Jamren sagde, at hun hørte ham.

Da hun forsvandt om Hjørnet, skjød han Gjenveie,
som kun han og en og anden gammel Tomtekat kjendte;
og fra Plankegjærdet nedenfor Pladsen saa han, hvordan
hun, bøiet og i samme stille Trit uden at stanse steg ned
i Kjælderhalsen.

Da det var mørkt, stod han udenfor Vinduet og
lyttede. Han hørte hende endnu hulke sagte efter Stormen,
som var gaaet over hende.

Madam Holmen havde forhørt og krydsforhørt og
endelig faaet tvunget ud af Silla, at liun havde været
sammen med Nikolai. At hun, Madam Holmans Datter,
trods alle Forbud søgte Selskab med denne forvildede og
forlorne, der havde lønnet hende med saadan Utak, det
var istand til at føre hende paa Gravens Bred.

Og hellerikke skulde nogen faa indbildt hende, at
Holmans surt fortjente Ugeløn kunde forsvinde rent som
Damp af en Gryde! En forsulten Læredreng, som gaar ved
Siden af en velspækket Pung, — enhver kunde skjønne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/6/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free