Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Livsslaven
at Du er saa ræd, og har saa lidet Kræfter imod dem,
Silla!»
Hun forsøgte at flire og slaa det lien; men Minen faldt
noget kleinmodig. Hun taalte ikke det ubehagelige Emne,
— for lyve maatte hun jo, om han slog sig aldrig saa gal.
Og eaa fik hun pludselig Hast paa sig.
«Nei, nei, nei, vi maa hjemover, Nikolai, — hører Du!
Jeg tør ikke staa her længere.»
Nikolai var kommet i Hede, men stansede pludselig
ved at se Sillas forfærdede Mine. Hun havde vrængt
Kjolelommen helt ud og stod og holdt i den, medens
hun stirrede og ledte rundt om sig paa Jorden. Saa
hægtede hun febrilsk op og ledte i Livet.
«Pengene, end Pengene, Nikolai!» udstødte hun angst
og vedblev ude af sig at ryste Skjørtet og se sig om.
«Smaasølvet og Markestykkerne laa indeni de to
Daler-sedler slig, som jeg fik dem af Far. Jeg puttede dem
endda straks i Lommen!»
«Hvad skal jeg gjøre, Nikolai!» begyndte hun at jamre;
men fo’r med ét ved et pludseligt Indfald hen i Kurven.
Dog der var de ikke!
De ledte og ledte ...
Henne paa Hjørnet ved Grusdyngen, der var de
naturligvis, for der havde hun jo staat og svunget med
Kurven. Det var klart, de laa der mellem
Flaske-biterne.... ,
En bleg tynd Førsterand af den høstlige Nymaane
havde hævet sig over Lastetomterne, medens de gik der
Skridt for Skridt og ledte, og Silla af og til udjamrede
et forsagt, tonløst: — «End om jeg ikke finder dem!»
og Nikolai rodede til Albuen i Sølepytter, hvori
Seddeltutten kanske kunde være sunket.
De havde været ved Broen, de havde ledt om paa
Grusdyngen; de havde søgt og ransaget frem og tilbage og
om igjen; — der var ikke Tale om at finde dem.
Nu begyndte det at blive sent, og hjemme ventede
Madam Holman ... Nu ventede hun virkelig!
Silla satte sig til at tude.
Nikolai havde kun en og anden Gang bedt hende
«tie med sig», saa skulde han nok finde Pengene. Nu
sagde han med ét:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
