Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Livsslaven
fra Smedien, var Interessenterne i de forskjellige
Næringer dernede baade hyggelige og pratsomme. Men da han
— og det ikke blot én Gang, pludselig tog fat og fo’r over
Landgangsbryggen fra Dampskibet med en svær Kuffert
paa Ryggen og en reisende i Hælene Vognene forbi op til
Hotellet, slog alt om i en anden Tone. Havde han Skildt?
— Eller troede han kanske, det gik an at gaa andre Folk
i Næringen? ...De vidste vel, hvad han var for én!
Skildt vidste han vel, han ikke erholdt, og saa fik det
gaa, som det kunde, med at rives og slides og slaas for en
sulten Mave og true sig frem og gjøre sig Vei med
Næverne, og, naar det gjaldt om at blive betroet Børren eller
faa første Tag i Kufferten, da være døv, stokdøv for alt,
hvad de fandt paa at raabe ud om ham.
Overalt ti for én om Fortjenesten, og ligesom en Mur
eller Kreds om hver Vei til Skillingen! Lidt kunde det
vel en og anden Gang lykkes ham at blive alene om, naar
en Dør var gaat i Baglaas eller af Hængslerne, eller det
var noget andet af Smedhaandteringen, der var Brug for
i en Snarvending. Men mere end Knapnæring blev det
ikke, ofte bare en Dram eller to til Tak.
Og nu, Vinteren stod saa længe paa, baade sultede og
frøs han. Især var Natten lang. For at faa den til at gaa,
tog han ofte Brændevin for Aftensmat. Og saa gjaldt det
at pønse ud, hvor han skulde prøve sig om Dagen, ved
Raakarbeidet, paa Bryggen, ved Snemaagingen eller ved
at bære Planker paa Tomten.
Tyndklædt og bar, lidt rødlig af Kulden, klamsede
han nedover med sin for Albuerne hullede Trøie og det
gamle Skjærf, der havde sin Kulør fra Smedien, skudt
høit op mod Ørene. Det var ikke vanskelig at se
Smed-drengen stikke igjennem. Hvergang han mødte nogen
af Hægbergs Læredrenge, slog han op en Haanlatter. De
syntes kanske, han gik lurvet klædt? men akkurat
saadan, som han nu havde det, var det, han vilde have det!
Han vilde være fri han, hverken ha’ Mester eller Svende
eller nogen over sig, og bryde sig om ingen....
Men, var Smedtomten et Punkt, han helst holdt sig
fra, saa gaves der ogsaa et andet Sted i Byen, han gjerne
gjorde en Bøig udenom, nemlig Strøget paa den Kant af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
