Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47 Livsslaven
Bryggerne, hvor Blokmagerværkstedet laa og op til
Hol-mans paa Pladsen.
Hvordan det nu var eller ikke var, — han havde ingen
Lyst til at træffe Silla!
Sidst han talte med hende, — Dagen efterat han var
kommet væk fra Smedien — lagde han Mærke til, at hun
hele Tiden saa sig saa skræmt og sky om og vilde, de
skulde staa snart her og snart der. Det kunde ikke være
Frygt for nogen af dem hjemme, og saa gik det
pludselig op for ham, at hun skammede sig for at Folk skulde
se, at hun stod og snakkede med ham. Med et: — «Adiø,
Silla!» røg han saa pludselig fra hende.
Siden nød han ordentlig, at hun saa saa ulykkelig ud
og var saa forlegen for at vise ham, at hun ikke brød sig
om Folk. Hvad vilde hun med ham, naar han saa
ingenting havde at traktere hende med alligevel? det var
ikke noget for hende at staa med en slig én!–
Der er en prægtig Bundsforvandt for hver, som gaar
med tyndslidte, hullede Klæder, og det er Solen! Den
udleverer Overfrakker i de varme Solvægge, kommer med
Liv og Rørelse, og saa behøver Maven ikke længere at
være uvis om Middagsmaden.
Nikolai havde havt Arbeide ved Bryggen hele
Formiddagen og stod netop under Middagshvilen og bagte
sig i Solvæggen og gispede.
Han holdt inde midt i Gispet...
Hun,... den smale Skikkelse i den sjaskede
Bomuldskjole, som kom løbende der med Kroppen forover og
Tørklædet over det lille mørke Hoved for Solen — det
var ingen anden end Silla!
Hun skjød sig frem mellem Kurvene og Trafiken henne
paa Fiskebryggen; der var en speidende Fart i hende
som en opskræmt Agerrikse, der i Løbet vender Hovedet
saa til én Side og saa til on anden. Hun havde faat Øie
paa ham, og nu raabte hun ogsaa: — «Nikolai...
Nikolai!»
«Nikolai!» — hun svælgede med Stemmen af bare
Hastværk, — «Nikolai, Du maa vide, Mor, da hun
sprættede op min gamle blaa Kjole idag ... fandt hun Pengene
i Skoningen... de laa indeni Foret begge Dalersedlerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
