- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VI Bind. Livsslaven. En Malstrøm. /
59

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fif) Livsslaven



for meget Arbeide. Men, det er det samme; jo før de
ta’r Livet af mig desbedre. Jeg har da heller aldrig
ønsket at leve, siden den Time, din Far gik sin Vei.»

«Jeg skal tage i og vride med Dig, Mor!»

«Nu det er færdigt? Tak skal Du ha’. Men det vilde
vist lidt Omtanke, om Du, som bare har siddet oppe i
Fabriken, havde skyndt Dig lidt for at hjælpe den, som
har maattet staa og arbeide tungt hele Formiddagen.»

«Tak for Underretningen, Madam Holman!» det var
Madam Andersens Tjenestepige, der nu endelig havde
faat Mælet igjen; «men jeg tænker, I skal ikke faa bryde
Jer mere med vor Vask, den er nok for simpel og ringe
for saa høie Udlægninger!» Hun kniksede og tilføiede
saa, idet hun hastigt forsvandt ud af Porten:

«Var Sæbeluden Jeres bare halvt saa skarp, som I har
Tunge til.» ...

Det var overhovedet Madam Holmans lige saa
selvfølende som stærke Side, at hun altid hungrede og tørstede
efter Retfærdighed i denne Verden — hos andre!
Forsaavidt et Stykke af denne Sætning ogsaa vender indover mod
én selv, var hun saa heldig at finde alt vel feiet for sin
egen Dør. Der var hun jo ogsaa i den gunstige
Omstændighed at kunne give baade Loven og Undtagelserne.

Hver har sin Tid, da han kommer i Glans, og at
Blokmager Holman havde været til, var noget, man — og
maaske hun selv ogsaa, egentlig først ret kom til at
begribe, efterat han vel var forsvunden fra Scenen.

Det gjør nemlig langt fra det samme for en
Husstand, enten den har Mandens Arbeide og Ugeløn at leve
paa eller ikke, og til en yderligere Forværrelse af
Situationen ståk hendes afdøde Mands Regning hos Madam
Selvig sit høist overraskende, uvelkomne Ansigt ind i
Stuen. At denne Regning var rigtig, kunde Madam
Holman aldrig faa i sit Hoved. Holman havde jo havt sine
faste, regelmæssige Lommepenge!

Madam Holmans bittre Udtalelser blev mange, da hun
saa sig stillet i Valget mellem Mangel eller at søge
Arbeide.

Hun havde indtil Knappenaalsspidsen vidst, hvordan
hun vilde anvende sin Mands Fortjeneste i sin egen Stue

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/6/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free