Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fif)
Livsslaven
og dertil ført Opsigt med, hvordan andre burde have
det i deres. Hun havde, saa at sige, i alle disse Aar siddet
mageligt oppe paa Læsset og kjørt. Men nu var
desværre den Dag kommet, da hun selv maatte stige ned og
trække, — og dertil viste hun sig mindre egnet.
Det var stedt i denne kritiske Situation, at Madam
Holman fandt, at, skulde der nogengang tages i, saa var
det nu, — af hvem lod hun være usagt.
Til den Ende nyttede hun sit Kjendskab til
Generalkonsul Wejergang til at faa sin Datter Silla anbragt oppe
i hans Fabrik. Ledige Hænder maatte have noget at
bestille, og det vilde ialfald give lidt igjen for de med
hendes Mand tabte Ugepenge. Naar hun saa selv sad
hjemme og holdt god Husholdning og derhos stoppede
og tog Vask, naar saadant faldt til, skulde ingen vove at
paasige Madam Holman, at hun ikke i de tunge Dage
vidste at gjøre sin Pligt.
Og denne sin Pligt opfyldte hun fremdeles, idet hun
strengt holdt Silla fra at benytte sin Fritid til
Lediggang, hvilket var Faren for Ungdommen. Sy og stoppe
og lappe udover Kvældene, — der kunde ikke gives en
bedre Maade at øves i Stadighed.
Men det var, medens Silla sad og syede og stoppede
og lappede udover Kvældene ved den låve Parafinlampe,
at det gik netop som bedst med feiende Dans og
Lystighed inde i hendes Hoved, og at alle Kristofas og
Venindernes Udmalinger lavede sig om til Selvoplevelser.
Sæbeboble efter Sæbeboble, den ene mer vidunderlig end
den anden, steg op eller brast lige foran Madam
Holmans Næse, medens hun sad og strikkede. Hun saa
ingenting, — undrede sig blot undertiden over, hvad der
kunde være at smile og le af ved Hælen paa en Strømpe?
VII.
Nede i Hægbergs Smedie saa det ud, som der skulde
være ikke blot blaa Mandag, men ogsaa blank Tirsdag.
Paa en ensom Sjæl nær var der sort og folketomt.
Udenfor Døren ventede en Række Jerngreb, Spader og Koben,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
