- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VI Bind. Livsslaven. En Malstrøm. /
73

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Livsslaven

73*

Kjæveparti, som i Ungdommens Glans havde været
overdraget med skjære, sunde Fjeldroser, gav, som det
bevægede sig under Spisningen, kun Indtrykket af
ICraft-knusning med endnu solide Tænder, hvori dog Tandpinen
af alle de blæsende hede Kaffeskaaler havde gjort et og
andet vældigt Indbrud. Medens hun sad paa Kisten og
han paa Sengen, kom det til Udtalelse:

Bonden, hun havde indakkorderet sig hos, mod atten
Daler om Aaret, Hjælp i Aannetiderne, samt mod, at hun
holdt sig Kaffeen selv, var saa kneben og pinende paa
Kosten, at hun havde maattet ty til at kjøbe baade det
ene og det andet ved Siden af. Ja han saa selv
Fleske-skinken og vidste, hvordan hun var vant hos Wejergangs.
Hun kunde nok sige, at hun havde svælget Maden med
Graad mangen Gang, naar hun kom ihu alt det, hun
havde gjort for Ludvig og Lizzie, — at hun havde baaret
dem paa Armene og været mere end deres egen Mor for
dem. Og naar hun saa tænkte paa, at Lønnen for det
altsammen skulde blive Tungarbeide ude i Hø- og
Korn-skuren! ... Hun var rost af for mangen Mund til det.

Hun havde da ogsaa biet taalmodeligen paa, at de

skulde mindes gamle Barbro–Aa nei! én fik nok

helst minde sig selv, skulde det bli’.

Men nu, siden hun havde Nikolai derinde, havde hun
studeret og grublet og grundet paa at drive en liden
Handel i Byen. Og idag havde hun været ude hos
Generalkonsulen.

Han var grætten, med det samme hun kom ind paa
Kontoret, og bed; men hun kjendte ham og tog til at
snakke fint for sig:

«Hvordan lever Fruen og Hr. Ludvig og Frøken Lizzie
med Tilladelse? — kors, de er vel saa voksne og
befordrede nu, at det ikke er ventelig, at de kjender en ringe
Tjener igjen.

Tynde ... tynde som Stilke, lo han. Du kan gjerne
holde dem én i hver Arm endnu! — — Men Du maa have
ædt op hele Laden deroppe; jeg huskede ikke, Du var
saa stor, Barbro! Han er vel gaat fra Gaard og Grund,
Bonden? jønede han.

Tak, jeg var ikke vant til Kreaturfoder hos General-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/6/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free