Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Livsslaven
75*
saa var det om Kontanten. Kanske kunde hun med det
samme prøve paa at tage ud lidt mere hos Snedkeren
med engang, blot et nogenlunde rummeligt Klaffebord,
to Senge og nogle Stole. Hun havde tænkt, at naar hun
nu først kom lidt igang og havde ordnet sig paa det, saa
kunde Nikolai bo hos hende. Naar hun dertil stellede
alle Maaltiderne for ham, kunde det ene tage det andet,
og en vis Del af hans Løn gaa til det, han fik selv slaa
over og sige, hvormeget han syntes___
Barbro lagde ud stedse hidsigere og byggede i Aanden,
af og til med et Klask i Næven, hvordan alt skulde
være.
Men, medens hun blev stigende varm og opstemt af
sine Fremtidsplaner, sad Nikolai uvis og trampede en
sagte Takt med Foden. Det om Handelen kunde være
rigtig nok. Moderen maatte vel skjønne det, hun, som
havde været hos Wejergangs og nu dertil talt med selve
Generalkonsulen. Men, jo mere hun saadan indbyggede
ham i sine Planer og derunder forpagtede ham alene for
sig og snakkede væk, som intet kunde være iveien fra
nogen Himlens Kant, desto videre aabnede Gabet mellem
deres Villier og Interesser sig for ham. Hun kom med en
Mors længe undværede Ret, og han havde netop det paa
Hjerte, at han tilhørte en anden endnu nærmere og just
nu maatte gaa sin egen Vei.
Hun kunde ikke vide, at hun hele Tiden mødte Spiger
inde i Væggen, saa han fik nok sige fra.
«Ja, ser Du, Mor!» han saa ned i Gulvet, «Pengene
mine kan Du nok faa, naar det bare er sikkert, at jeg
faar dem igjen til Nytaar, saa for det er ingenting iveien.
Men, ser Du, hvorfor jeg endelig maa have dem igjen,
det — det er, fordi jeg og Madam Holmans Silla er
kommet overens og vil gifte os og sætte Bo. Og det staar fast
fra min Side, for det har jeg slidt og stridt for, helt fra
Holman døde; — og ikke blev det vel, skulde jeg være
hende foruden.»
Hans skarpe graa Øine skjød et Glimt op paa hende,
og Moderen følte instinktmæssig, at her var en Villie,
som var glippet hende udaf Hænderne.
Det var en lang Streg i hendes Planer! ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
