Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Livsslaven
79*
Hvorfor skulde Fattigmaud ikke faa ha’ sit i Fred?
Der holdt han paa og sled og vilde gi’ alt det Blod,
han eiede i Kroppen, for at kunne faa gifte sig, og den
anden, som havde Lommen fuld og kunde faa hver fin
Frøken, han bare pegte paa. — Slige, de var værre end
baade Rovdyr og Mordere!
— Og under alt dette lakkede Tiden fremover.
Han havde velsignet baade Høstsølen og Mørket, som
gjorde Slut paa al denne Rendingen om Kvældene; og
nu var Vinterdagen og Sneen kommet. Naar han
regnede, — og han stod altid og regnede, — saa skulde han
nu til Nyaaret være Kar for en fem og syvti Specier,
— dem han alle havde godtsom sultet sig sammen. Deraf
stod nu de fem og firti, og siden de tretten til, hos
Moderen. Værelse med Kjøkken havde han saa smaat
tinget paa for en pen Pris om Maaneden og det, han
skulde have i Hus, ogsaa. Da han laante sin Mor sidste
Gang, havde hun sagt, at han ikke behøvede at være
ræd, hun handlede Varerne ud og strøg Fortjenesten ind.
Det var i Orden alt, og saa fik vel retnu Slaget staa
med Madam Holman. Men, naar han lagde frem sit
Svendebrev, sine fem og syvti og sin faste Fortjeneste
med Lønspaalæg fra Nyaaret hos Hægberg, saa fik hun
nok være saa snil at gi’ sig!
Det var i en af Dagene mellem Jul og Nytaar, at han
begav sig op til Moderen for at forberede hende paa,
at han maatte have sine Penge ud nu i Februar. Da
vilde han gaa til Madam Holman.
Det forekom ham, som Moderen var endel forfjamset
og glemsk, medens hun lavede Kaffeen.
Hun mente, hun var halvtullet idag, sagde hun; —
men Kaffe skulde han ha’, og Julen skulde han ikke
bære ud, det havde ikke været Skik der, hvor hun var
opvokset det!
Aa nei da, saa Nikolai skulde alt ha’ disse
Skillingerne sine nu? Hun var blevet saa glemsk af sig, at
hun ikke havde tænkt paa, at det var saa snart. Og saa
havde hun lige før Julen maattet greie ud et Paakrav for
Kaffe og Sukker, som hun for sit Liv ikke havde tænkt
eller vidst, skulde kommet paa hende før over Markedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
