Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fif)
Livsslaven
den end Ludvig Wejergang, tænker jeg, hun vilde havt
ham kigendes efter eig baade her og der om Hjørnerne!
«Men, ser Du, Nikolai, det randt mig rigtig isinde,
medens han stod der, at her havde jeg den, som baade kunde
og havde Godvillien til at hjælpe mig med de femten
Daler, som jeg trænger saa saart endnu, — men saa var
han borte, før jeg fik summet mig.»
«Hos ham? — ne—i, Mor! Jeg skal nok skaffe dem
jeg, vil Du bare vente lidt, — og jeg tænker, Du kan
bruge mine Penge saa godt som hans!»
«Ja, havde jeg ikke Dig, Nikolai!» — udsukkede
Barbro rørt; «og nu skal Du faa Kaffe, som er god og med
ferske Kanelstænger til, som jeg ikke har faat Salg paa
idag.»
«Nei, ellers Tak, Mor!» lød det mørkt; han var alt i
Døren.
Siden paa Kvælden lykkedes det ham at træffe Silla.
Hun var ikvæld saa overgiven og leende af sig:
«Jeg løb jo min Vei; saa slet ikke paa ham. Vilde
Du kanske jeg skulde ble’t?» jønede hun.
Han var jo afvæbnet — i Øieblikket — saa tillidsfuldt,
som hun lo.
Men, da han gik nedover, saa han alligevel
Wejergangs overmodigt mysende Øine for sig med den
krøllede Lok frem under Hatten, og, — han kunde ikke
for det, — han følte den ligesom viklet om sin
Finger––
— At hun slog sig saa lystig, buede ham jo ikke, og
hellerikke, at hun de Gange, han siden tog sig Tid til
at gaa opefter om Kvældene, kom saa hæseblæsende ned
fra Anlægget og altid havde i Munden, om unge
Wejergang havde været eller ikke været der, hvad han havde
sagt, og hvad hun havde tænkt, og Kristofa bagefter
været enig eller uenig med hende i. Det var, som hun
ikke kunde snakke om andet!
Saa var det nu vel ikke det værste, at hun selv var
den, som pratede og snakkede ud til ham.
Men javist var det, saa Sveden kunde sile i Smedien,
naar han stod og tænkte paa altsammen deroppe. Han
kjendte sig som under en Skrue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
