Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Livsslaven
81*
skuffen, der, — hvordan det nu havde sig, aldrig vilde
opvise det Beløb, den skulde.
At Barbro paa Landsens Vis undlot at indtage i
Regningen, hvad der medgik til Fortæring for hendes egen
vægtige Person, var ikke usandsynligt. Paa den anden
Side var hendes altid beredvillige Gjestfrihed ved
Kaffe-kjedlen ikke uden sin Bismag af Handelspolitik, — det,
hun spenderede, var kun at betragte som en Udsæd, der
vilde komme mangefold igjen i Skikkelse af Kunder.
Barbros Stue holdt paa det Vis paa at blive Mødestedet
for Nabolagets kaffeslabererende Kræfter.
–Veistolperne stod med Snehuer, Skavlerne laa i
Veisiderne og indover Engene.
Medens Slæderne udenfor knirkede i Kulden og Døren
ligesaa, naar nogen kom ind, sad nu i Eftermiddagen
Mor Taraldsen, som koppede og satte Igler, og lange Mor
Bækken og godtgjorde sig ved den varme, rygende
Kaffekop og Kandisen.
Mor Taraldsen udbredte sig over daarlig Vædske og
fordærvede Tider og, hvordan det gik nedad Bakke i
hver Næring, medens Mor Bækken mere og mere fuld
af Indvendinger satte Ho’det til paa skjeve og rodede om
i Koppen:
«Jeg husker lidt af den gamle Tiden jeg ogsaa, og
véd ikke, om den var bedre; — ellers kan hver synes,
som han vil for mig, bevars!» her laa det lange, gule
Ansigt med de af sin egen Mening blinkende Øine
tvært-over Kaffekoppen; — «men saa er nu Dagen ble’t
længere for Arbeidsmanden nu! Æsch da! som de sad der
i Mørket omkring i Gaardene og Stuerne med Tyristikken
i Skorstensmuren for at se at spikke og spinde; og der
laa Gutterne lange Vinteren og rækede og gispede i
Sengekovene fra Klokken tre, fire om Eftermiddagen,
til de endelig maatte drage sig ud med Lygten og stelle
Hestene om Kvælden. Men Jordolien, den har faat dem
op af Sengefjælene den! Det er, som vi skulde ha’ Sol
hele Vinteren nu, og Folk kan se at tjene en Skilling.»
«Ja, men saa er nu ikke alt ble’t brav paa det Vis
heller, naar de sidder og spiller Kort og dobler og drikker
paa Værtshusene.»
0 — Jonas Lie. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
