Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fif)
Livsslaven
«Det er ikke Jordolien, det er Gasen det! — men saa
er nu vel den god for noget ogsaa, baade i Gadelygterne
og oppe i Fabriken.»
«... og til Fuldskab og Dans og Syndighed!» ...
Mor Bækken slog en Bugt paa sig ned til Koppen med
Kindsiden og Hagen og op igjen for at modsige paa
sindrigste Vis.
Men saa kom Anne Graver ind til Disken, — hun,
som havde med Kirkegaardspyntningen, og da fik én vare
sin Mund.
Tak, som byder, hun var ikke imod at nyde en varm
Skaal Kaffe i Kulden. Hun havde havt en travl Dag
idag med den store Begravelsen; de hørte vel al
Ringingen i Middags? Det var noget til aparte Mand! Hun
udbredte sig under Rov af diverse Stumper af Ligtalen
om hans Værd og Betydning som Menneske og Borger
af Byen. Der havde været Taler og saa utallig med sorte
Hatte og Blomster, at én ikke kunde se Kisten. Ja, det
var den tredie nu, de havde taget imod paa Nyaaret!
hun udstødte et Suk.
«En hører aldrig, hvad for Folk én har mellem sig,
før de er døde,» kom det fra Mor Bækken. «Havde han
været saa paa Fattigmands bedste, kunde de have
sunget og blaast lidt om det, mens han levede. Det er nu
kanske bagvendt; men» — hun lagde langsomt og mere
og mere udtryksfuldt Ansigtet over Spilkummen.
Mor Bækken skulde nu altid have sine egne
Udlægninger. Og saa slog Mor Taraldsen med afværgende Takt
for Freden pludselig ned der lige i Fabriksbyen. Hun
var gaat opover Gaderne igaaraftes med en overbunden
Kop med Igler, og saa skulde Folk tro og tænke, at,
naar de paa den lange Vei op fra Apotheket hverken kom
ud for Skøiere eller Røvere, saa kunde én vel gaa fri
heropefter! men der kom de strygende, de store, voksne
Jenterne den ene bag den anden paa Holke nedover
Gaden med Skrig og Skraal, saa de kunde rive Folk
overende. Koppen havde hun da mistet med alle fem
Iglerne i, og, havde det ikke været Maaneskin saa at
hun kunde se at plukke dem op igjen paa Sneen, vilde
hun forloret hver evige én. Det var denne Josefa og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
