Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fif)
Livsslaven
sig. Men, at en ordentlig Pige lar sig trække med paa
det Leven!» tilføiede lian studst.
«En ordentlig Pige?___ordentlig Pige! — Maa jeg
spørge, hvad skal hun ha’ for Moro da?...Det undrer
mig rigtig, Nikolai, at Du ikke fandt Dig en saadan
or—dentlig Pige, som gaar som et Lys i Ryggen, med
Armene under Tørklædet og bare ligesom lader sig glide
af Vanvare, naar hun kommer til en Holke, — ikke
engang tør skeie til en Kjelke, fordi hun er saa pen paa
det.... Jo vist var det en saadan ordentlig én, Du vilde
ha’! Og, naar saa Du stod i Smedien og hamrede hele
Dagen, og hun grov sig ned i Arbeide og laa paa alle
fire med Ho’det bag Vaskebøtten hjemme i Stuen, saa
havde Du det vel, som Du vilde! ... Men det siger jeg
Dig, Nikolai! at, skal der ikke være nogen Moro mere
i Verden, — saa Farvel, kvit med den. Jeg har maattet
sidde længe nok indestængt hjemme.»
Han rystede paa Hovedet... «Naar bare ikke alle de
Ulvene var, som tuder derborte i Veien! Men, ser Du,
— de vil ogsaa more sig! — og — og den, som ringe er,
faar vare for det, han har, mener jeg. Og, vil Du som
jeg, Silla, saa gaar vi ind til din Mor nu straks, — paa
sætte Flekken!» Han tog hende med det samme ved
Haanden for at gjøre Alvor af det.
«Jeg mener, Du er gal, Nikolai!» udbrød hun angst;
Beslutningen var ligesaa forfærdelig som uventet. «Nei,
nei, lad det være!» bad hun ivrig hviskende___«Tænk
Mor!___Har Du rent glemt, hvordan Mor er. Det er jo
god Tid, naar vi faar noget at gifte os paa.»
«God Tid? — nei for mig er det ingen god Tid, Silla!
— jeg faar nu prøve at snakke fra.»
«Og hvordan skulde det gaa mig bagefter herhjemme?
... Ikke er Du klædt til det heller ... ikvæld!» ...
«Aa—aa, bliv ikke ræd, Hr. Nikolai! — lad mig lige
saa godt faa se Syn for Sagen med mine egne Øine, hvor
høit min Datter værdiges at agte sin Mor, som nu sidder
her som en fattig, værgeløs Enke.»
Det var Madam Holmans egen Røst, hun stod der
unaturlig stor i Porten.
«Jeg trode, jeg havde oplevet det værste, da Holman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
