- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VI Bind. Livsslaven. En Malstrøm. /
87

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Livsslaven

87*

døde, og at jeg skulde forskaanes for at gribe mit eget
Kjød og Blod ulovendes ude i Samtaler paa Gaden midt
i Sneen. Hellerikke havde jeg troet, at den Per—son,
nogengang skulde understaa sig at komme saa nær min

Stue____ Du bare følger mig ind, Silla! ... ind, ind, hører

Du, straks.»

Hvis man kunde plukke op Bestanddelene i Madam
Holmans sidste hvinende Fistel, vilde man fundet en hel
Bigdomsgrube af Sjælsaffekter: krænket moderlig
Værdighed, Harme, Foragt, Had og noget tungt, der skulde
virke aldeles knusende og virkelig ogsaa lod Silla
saagodtsom synke i Knæ; hun stod der uden at røre sig.

Nikolai var imidlertid hærdet en Smule siden gamle
Dage; han var kommet til det, at der var andre, han nu
var mere ræd for end Madam Holman. Han lod sig
derfor heller ikke anfægte:

«Jeg maa nok bede om at faa gaa indenfor iaften
alligevel jeg, Madam! — for jeg kom nu ikke hid ikvæld for
at staa udenfor i Sneen. Det er til Madamen selv, jeg har
Ærind.»

«Det er kanske ikke længere end, at det kan siges her
paa Pletten, hvor vi staar,» svarer Madam Holman
infamt. «Kom hid, Silla!»

«Aa nei, saa langt er det ikke; men saa maatte jeg nok
faa greie ud et og andet, som hører til...»

Da Madam Holman fremdeles lod til at spærre Porten
og blot igjen vinkede paa Datteren, tog Silla fra sin
Fortabelse og Angst pludselig sit Parti. Det gjaldt nu bare
at lukke Øinene og staa sammen med Nikolai, og hun
greb ham dristig ved Armen.

«Jo, Madam! det er saa, som De ser. Vi holder
sammen slig, som vi har gjort, helt fra vi var smaa. Og jeg
kom iaften for at begjære hende og spørge, om vi kunde
nyde godt af Madamens Lov og Samtykke. For med mit
Svendebrev og min gode Fortjeneste, og, naar jeg aldrig
drikker og ...»

Nu handlede Silla med Fortvilelsens Mod; hun
trykkede bag paa Nikolai, saa de alle tre — Madam Holman
halv ufrivillig vigende, — kom igjennem Porten og derfra
ind i Stuen, hvor Slaget saa stod....

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/6/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free