Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fif)
Livsslaven
Medens Silla laa med Hænderne for Ansigtet paa en
Stol henne i Mørket, og Nikolai med rolig Paagaaenhed
vedblev at plædere sin Sag og gjøre bedst mulig
indlysende, hvorledes han nu havde Udsigter til at blive
Mestersvend og kunde forsørge hende, indtog Madam
Holman en mægtig fornærmet, afslaaende Holdning. Hun
brugte hele sin Magtvælde; hun kneisede, og hun var
harm, og hun faldt i yderste Forbauselse! Det saa jo
næsten ud, som han mente, han igrunden kunde tage
Datteren fra hende, enten hun sagde ja eller nei. Eller,
hvad blev der igjen for et ældre Menneske at leve af,
naar Manden var død, og Datteren, som kunde opholde
hende, slog sig rent fra, fordi det faldt hende ind at gifte
sig med en Smedesvend, der ikke kunde saa meget som
vise Far for sig ved Vielsen?
Hun var i Begreb med at reise sig til Værn paa Liv
og Død for sine moderlige Rettigheder, da der pludselig
randt et Lys op for hende. Hendes Øine begyndte at
stirre ind i et Fremtidsperspektiv ... Hvis Nikolai
nogen-gang kom til at forsvare de store Ord og Løfter, han nu
gav, saa maatte hun i værste Fald, naar den Tid kom,
kunne forlange at tage sit Bo hos dem!
Tanken hindrede hende imidlertid ikke i under dybe
Suk at sælge enhver Indrømmelse i dyreste Mon.
Hun maatte sige, hun havde tænkt noget ganske andet
for Silla end dette! ... og, hvordan det nu blev, — aldeles
ikke vilde hun vide af nogen Rending eller noget
Kjæreste-væsen dem imellem, før Nikolai var den, som viste lige
saa mange Kontanter for sig som Holman!
Han havde havt hundrede Daler og sin gode Løn, og,
naar Nikolai kunde lægge saa mange Penge paa Bordet
for hendes Øine, saa var det Tid til at snakkes ved.
Hundrede Daler, — det var da endelig et greit Ord.
Med det havde han hende i Skruestikken.
Det var omtrent den Følelse, som regjerede i ham, da
han en Stund efter sprang tværtover Snefondene for at
forkorte Veien og bankede paa hos Barbro. Han maatte
have nogen at fortælle det til, at Madam Holman havde
fundet sig i, at Silla paa det Vis havde lovet sig bort
til ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
