Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
’En Malstrøm
Og nu var hun kommet slig fra det....
Hun hadede at tænke paa alt der, — Kjørene, Hestene,
Værelserne, Folkene. Faderen og Skifteretten fik styre
med Gaarden og det økonomiske.
Hun skulde igjen gaa som Datter hjemme, notabene nu
som en Datter, der eiede noget selv ...
Den samme Sneskavl, som man maatte vare sig for,
laa endnu altid i Svingen op til Fossegaardsgrinden
derhjemme med Kanten af Sneplogen kjørt langt ind i sig,
kun lidt høiere eller lavere, eftersom Vinteren var. Den
voldtes af de attentoms Stokke, som ståk Enderne ud
tvertover hverandre ved Grøften som en Gaardshilsen og
stiltiende Reklame om Fossegaardsskogen, hvad enten de
nu vidnede sandt eller løi... Sandhed havde det vel
været engang, — hun havde aldrig tænkt over det før, —
kanske i den Tid, da de tog ud de to gamle sprukne,
vældige Portstolper med Kuglerne paa, som stod paa hver
sin Side af Grinden. Men en Mærkeøkse vilde gaat af
Skaftet af Forbløffelse, om den traf paa den Slags
Dimensioner nu...
Her var maaget ny, ren, lys Sne udover Veien, saa
Slæden fik en pludselig Lettelsens Fart, idet den slugtes
af Portgabet og forsvandt indover Lindealléen op mod
Trappen paa Fossegaard.
Bygningens vældige Teglstensskraaning med alle
Kvistkarnapperne i syntes en hel Etage forvandlet til
bare Tag over en Mængde smaarudede Vindusfag i to
Rader henefter Længden.
Med den underlige lille By af store og smaa Udhuse,
som stod sammen, — gamle og nye, — den lange røde
Laave og Staburet med den egne svære Madklokke gjorde
Stedet trods sin Gammeldagshed et herremæssigt Indtryk.
Det laa tronende mellem vidtstrakte Gjerdesgaarde, der i
Vaartøen rablede sine sorte Streger henover de hvide
Marker. Her var Husrum nok baade for Gjæster og
Kjøretøier.
Oppe paa Fjeldknarten stod det gamle Udsigtstaarn,
hvorfra man kunde se ud til Fjorden og i de øverste Ræer
paa Skibene mellem Holmene nede ved Kystbyen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
