- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VI Bind. Livsslaven. En Malstrøm. /
137

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Malstrøm 137

Nedenfra tordnede Fossen og Møllebruget, og længere
henne stak det forfaldne Teglværk sit graamosede Tag
op af Bakken...

Hjemmet laa foran hende, som det kunde været rigtig
længe, — Aar, — siden hun havde været der...

Erindringer gjennem alle Værelser; — kunde de
fortælle, Døre og Vægge! ...

Det var begge de vakkre Værelser indenfor Sørsalen,
Marianne fik, de, som vendte ud mod den vidtløftige,
parklignende Frugthave med Lysthusene og alle
Ribs-og Stikkelsbærgangene, Bjerkelunden og de forgrode
Græsbænke og Anlæg.

Nedenfor laa en fed, sumpig Strækning med et hist og
her opdukkende Krat, hvor Morgen- og Aftentaagen
altid lagde sig — om Sommeren let dunstagtig, om Høsten
som en tæt hvid Stribe langs Marken.

Det var en med Grønske næsten helt overvokset Dam.
Det skimlede grønne Havegjerde gik tvertover det
nederste af den, hvor alle de fede Vandplanter stod og
trykkede sig sammen. Af og til kunde en stille Lurer
overkomme at høre et dæmpet Plask, — en gulbuget Karuds,
som snappede en Flue eller et Froskeembryo i nogen
Skikkelse...

Ellers laa Dammen lang, smal og taus, næsten
igjen-groet og gjemte sin Tilværelse under Græstørven, der
varmede den om Vinteren, medens Taagen lagde sig som
Uld over den om Høsten, — til Isen kom, da Karudserne
stod med Hovederne sammen i Dyndet midt nede paa
Dybet, hvor det aldrig naade til at bundfryse, eller tyde
til mørke, hemmelighedsfulde Limheder langt indunder
Myrvolden.

Fossegaard var i sin Tid berømt for sine store, fede
Karudser. Der gik det Sagn, at de skrev sig fra en dansk
Foged og Justitsraad, som engang i forrige Aarhundrede
eiede Fossegaard med til- og underliggende Eiendomme
hele Elvedraget opover.

Faktum var imidlertid, at de nu var blevet saa
besværlige at faa fat paa.

Forklaringen laa kanske i, at Karudser, som har staat

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/6/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free