Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
’En Malstrøm
der er ikke Senge til alligevel andetsteds i Verden, endda
vore er hjemførte, Marianne, — første Rangs, — Mage
til de i Hotel de l’Europe i Hamburg....»
Der næredes et høit Maal af Beundring for den vakkre
flotte Broder. Opdraget mellem en hel Flok Søstre som
ældste og vordende Herre til Fossegaard, var hans
tillidsfulde, selvfølende Fremtræden saa naturlig, og Reiser og
Bekjendtskabet havde givet hans vindende Person en hel
Del overlegen Verden. Naar Lorden engang imellem kom
hjem, blev der altid lidt festligt.
...«Fars Cigarer... Nei Tak!» Han tog en ud af sit
eget mærkelige brune Etui. — «Lugt, Marianne... ah!
— kjender Du Forskjel? ... Paa den sidste af dem, jeg
bød en Bremer idag ombord i Nordstjernen, tjente jeg
nu mindst, lad mig se, — minus Emballagen, Taraen,
Fragt, Kurtage — aa, saadan en hundrede og femti...
Vi kom i Handel om et Parti Fisk, ser Du!»
«Sæt dem i Banken!»
«Snakker, som Du har Forstand tiL Det er nok
Bastians Visdom det.
Husch ja,» — pustede han ud, — «kjedt bare at gaa og
tænke paa Affærer og Penge hele Dagen! Og naar én
saa endda ikke maatte lade saa meget Fortjeneste gaa
fra sig. Men ser Du, Marianne___hør nu her lidt, sæt
Dig nu her, smag lidt paa Punschen. Til al Spekulation
skal der en vis Pengeryg, ser Du, om én har aldrig saa godt
Hoved. Penge, Penge, Penge, det er Krudtet, vi skyder med.
Og den, som havde lidt flot med Kontanter at sætte
ind i det... netop nu, bare saa jeg kunde telegrafere en
skikkelig Ordre ned til Riga, — jeg skulde tjene
hundrede Procent... Behøvede egentlig ikke mere end fire,
fem tusind!» tillagde han let. «Det er Hampen, Stryet,
som nu gjør Folk rige, maa Du vide,» — han tog en god
Slurk af Glasset, — «saa rige, at det er en Skam at staa
og se paa det» ...
Han sad med Benene oppe paa Bænken og saa op mod
Svalsloftet.
«Saa er der nu mange, som spekulerer sig op i Stry
ogsaa,» raillerede Marianne ud af et vist Instinkt; — det
var netop fire tusind fem hundrede, hun havde i
Sparebanken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
