Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Malstrøm
143
Han kastede lidt ærgerlig Cigarstumpen ... var
kommet her just paa denne Tid af Aftenen for at faa snakke
lidt lunt alene med Marianne; men det var kommet paa
en gal Gleis.
Han tog et dybt Drag af Glasset.
«Ellers skammeligt at tænke sig,» begyndte han igjen,
«at det netop er baade med dine og andres Penge, de
spekulerer ... Laaner i Sparebanken, ser Du« ...
«Naa, der kan jo Du ogsaa være fremme.»
«Aa ja! — puh! — Kjender Du Røglugten? -— de
brænder Myr nogetsteds, det er det værste, jeg véd!
Kan Du ikke spille lidt derinde, Hilda!» raabte han
ind af det aabne Vindu.
Han tog sig nok en Cigar.
«Angrer næsten paa, at jeg ikke tog Alette og begge
Smaagutterne med i Trillen. Ja det er sandt, hun kunde
jo ikke være fra Lillemor Natten over___
Naar jeg kommer saa langt op, Du Marianne! at jeg
hører Susen af Møllefossen, saa kjender jeg mig hjemme.
Bare sidde slig og se Svalen tusle og vippe i Halvmørket
deroppe under Stabursgavlen, jeg har været efter dem
der engang! ... Du skal faa se en Tegning til et Stabur,
som Arkitekt Schiørn gjorde mig forleden Aften, da han
var over hos mig i Byen, — ægte gammel-norsk Burstil.
Det er saa én kunde ha Lyst til at sætte Øksen i Stokken
straks. Men jeg faar bygge i Luften saa længe,» sukkede
han: «der maa Penge til, mange Penge ... Maa nok
spekulere i andet end bare Korn til Møllen!... Og den
gamle, ser Du, — jeg er bange for, det vilde knage i ham,
om jeg begyndte at rive Stokkene ned» ...
Han fyldte i Glasset... Ak ja, her var hyggeligt...
Dette pinlige Pengesnak til Marianne fik opsættes til
imorgen...
–Høslaatten havde gaat længe den næste Dag, og
Solen begrov sig mere og mere i den vanlige
Hede-dimme.
Johnny havde været med den gamle ned til Møllen,
og hans lange, velskabte Skikkelse hang nu i
Skjorteærmerne ud af Stuevinduet, hvor der endnu var lidt Skygge
og Luftning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
