Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Malstrøm
151
dene og de, som blev tilovers i Spillet, drev hen for at
høre; der vankede baade et og andet, naar de kvikke
Døttre paa Fossegaard var sammen. Forsigtighed var
ikke deres Sag. De satte paa engang baade Liv og lidt
Ryg i Tingen.
Og naar Rygtet i Skikkelse af Majoren saa ofte drev
derigjennem fra Kortbordet for at stoppe sin Pibe, havde
hans stive Barteansigt Øren som Skaaler, og var hans Øine
sande Fotografiapparater. Fornøielsen var jo ved
allehaande Paafund og for høit udtalte Hemmeligheder at
give «Ekstraposten» noget at fare med.
Søstrene var ogsaa egentlig først sig selv her i deres
gamle, overlegne Hjem, som helt, til deres Mor for fire,
fem Aar siden døde, ubestridt havde været det første i
Egnen. Med hende havde Huset mistet det kvindelig
styrende Element, som forstod at holde dets overflommende
Selskabelighed til en vis Grad under Formen.
— Det blev jo nu, tre af Husets gifte Døttre var hjemme,
igjen én af de gode gamle Kvælder paa Fossegaard. Den
bekjendte store Punschebolle med Sølvøsen i blev bragt
ind, og Tobaksrøgen laa blaa og graa over Kortbordene
indover til Hjørnekabinettet, hvor Mads Foss’s store graa
Hoved med de endnu kulsorte, retskaarne Øienbryn og
noget selvgode Raceansigt saas bøiet over Whisten.
Lidt tilbagetrukket fra de øvriges krydsende Snak og
Latter sad Marianne og Hysing fordybede, hun lænet i
Sofahjørnet og han paa Stolen ved Siden af.
Kandidaten var kommet ganske i Aande. Den unge
Enke havde en saadan egen Maade at formode, spørge og
undres paa. I det stille, udtryksfulde Smil, hvormed hun
fulgte ham, opdagede han saamegen gjemt Mening og
Forstaaelse, og, naar hun saa kunde slaa Øinene op et
Glimt lige paa ham og lade det tilsløret igjen hvile
ligesom i Tanker, følte han noget dragende og æggende ...
Ikke uden Blik for den Virkning, han opnaaede, lyste
hans lidt nikotinblege Ansigt iaften af en mere end
vanlig stærk Selvfølelse, og hans issehøie, blonde Hovedskalle
nikkede selvbevidst. Her var Plads for andet end
Fruentimmersnak. ___
«Du Marianne!» hviskede lille Fru Eiermann, «er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
