- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VI Bind. Livsslaven. En Malstrøm. /
152

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152

’En Malstrøm

om Himmellegemerne og Saturnus, han snakker igjen?
... jeg ser, han svæver over os ...

Var det atten eller tyve Masker paa hver Pind, Du?»
kom det høit. —

Det ramlede og skrabede med Stolene inde i
Sideværelserne. Man var buden tilbords, og ud fra Tobaksskodden
kom de snakkende og rettende sig, den ene efter den
anden, ind til Damerne, — høist elskværdige om end
endel høirøstede, noget omtaagede i Blikket og stærkt
illuminerede efter Aftenens Anstrængelser.

Lille tykke Biermann — Sagproppen kaldet, —
forklarede ivrigt for Majoren, hvorfor han havde dristet
saa stærkt paa med Spaderne. Det havde været oplagt
Spil, — rent ud oplagt...

Men Majoren hørte ikke. Hans røde Ansigt med de
stive lyseblaa Øine og de glansviksede, sorte Barter strakte
sig ud af Halsbindet som et Garverskildt for at se efter
Hysing og Fru Borg; han havde alt taget Veir af den
Sag. De sad der virkelig igjen ivrig optagne af
hverandre. ...

«Lad Dig lodse af Søster Griiner, Du, Wiese!» anviste
Johnny broderlig flot, da han saa ham staa fortænkt i
Døren; «hun lcryddrer nok Maden for Dig, det indestaar
jeg Dig for!»

Gamle Tolderen stod og mønstrede Tropperne ...

Han rugede paa noget, han ikke kunde dy sig for, —
gik saa hen til Marianne ... «He, he, he,» sagde han med
noget hæst, som skulde være fortrolig Hvisken, — «he,
he, he, — den Wiese har sat svært mange Beter, — svært
mange, — he, he, — bare kiget ind i Solbærhækken i
hele Eftermiddag. Ser De, en gammel Posekiger, Fru
Marianne! ...» han dukkede det graaskaldede Hoved ned
imellem Skuldrene paa sin blaa, ankerknappede
Uni-formsfrak.

«Aa, slige Mandfolk, som bare liker sødt! — Kom
Tolder!» sagde hun og tog ham under Armen, «jeg skal
skaffe Dem et Stykke Fiskepudding, det véd jeg, De
liker.» ...

–Det var først temmelig sent i den skumre, varme

Aften, at Karjoler og Vogner blev kjørte frem paa Gaar-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/6/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free