Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
’En Malstrøm
Han reiste sig saa braat, at Koppen foran liam stødtes
overende, og, som han følte, han ikke kunde beherske
sig, gik han voldsomt udaf Døren og ovenpaa. Der hørte
hun hans Skridt.
De saa ham senere gaa uden Overfrakke ned til Møllen
og sendte en af Pigerne efter med den.
— Den sidste Del af de Par pinlige Timer, hvori de
gik i Spændingen for Henriks Ankomst, tilbragtes
angstfuldt ovenpaa.
Den gamle var endnu ikke kommet op fra Møllen, —
og saa manglede det bare, at de skulde akkurat mødes i
Veien!
Endnu var det Tid nok til, at Far kunde komme,
— næsten et Kvarter igjen... men, nede i det lille, de
kunde se, af Mølleveien, strævede der bare et Mellæs,
som af og til stod stille ...
Viserne gik forfærdelig fort nu, — kun syv, seks
Minutter igjen, og ingen i Mølleveien endda? ... Bare han nu
ikke kom før efter seks!
«Bare han ikke kom!» næsten hvinede Hilda uden Lyd
for sig og kramsede med Fingrene; thi, at Henrik vilde
vise sig der sikkert som et Slaguhr, det følte de indvendig.
Og der kom Huen og Skuldrene af den gamle, som han
pleiede, med sin tykke, messingholkede Stok med Piggen
i roligt opover; han gik og snakkede med Andreasen
... Aa Gud, aa Gud! ... nu var det bare at passe paa
nedover Alléen...
Hvad for Slags gigantisk Sønneskikkelse Hilda ventede
sig der, gjorde hun sig ikke rede for. Hun havde bare
Forestillingen om noget umuligt, som to Møllestene, der
skulde gaa tomme mod hverandre bare med hendes
gnissende Angst mellem sig!
Far og Andreasen var kommet sig ind. Han havde
først staat en Stund og set henover; men det var nu vel,
som han pleiede efter Udsigterne for Kvælden, om der
ikke skulde vise sig et eller andet Kjøretøi i Veien
derover paa Mobergkanten, som mulig dog kunde mene sig
op om Fossegaard paa en Whist eller Boston.
Klokken var retnu otte, ni Minutter over, og der
begyndte at opdæmre et vanvittigt Haab — kanske Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
