Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
’En Malstrøm
kerer sligt noget som Slag?» ... Han saa mørk ned for
sig og fulgte hende.
–Ja deroppe var gode Raad dyre! — Henrik sad
der stille, han vilde ikke have et Glas Vin, ikke smage
noget... Hilda strøg ham ubemærket et Par Gange i
Haaret bagfra, som hun var bange for, at han kunde
eksplodere...
Der gik de alle tre, Jomfru Holst med....
Marianne følte, hun eiede ikke Natur til nu igjen at
optage Dysten med Faderen; hun havde prøvet sig et
Par Gange, men Modet svigtede nede i Trappen, for —
hvad havde hun videre at sige ham?
Ja, saadan kunde det nu ikke blive ved, det forstod
Jomfru Holst. Der sad den stakkars Henrik og vilde ikke
faa Lov til andet end at komme hjem. Slig en vakker,
bred Kar, sad han ikke der saa bleg som et Lig!___
Eftersom hun saa paa ham, følte hun sig mere og mere
forarget. Her skede jo en af Husets retmæssige Børn den
skrækkeligste Uret! Og der gik de alle.___Hilda holdt
jo paa at blive rent forstyrret. De kunde da ikke drive
ham fra Gaarden som en anden Hund! ...
I sin selvforglemmende Iver stod hun tilslut uden selv
ret at vide hvorledes inde paa Kontoret hos Mads Foss og
snakkede over sig om Børnene og et Faderhjerte og et
Moderhjerte med, hvad Fruen vilde gjort, naar en slig
Søn kom hjem tilgaards — som Henrik, og sad der med
Hjertet i Halsen for at faa se sin Far...
Kirsten Holst begreb egentlig lige lidt, hvorledes hun
kom ud af Kontoret igjen, som hvordan hun var
kommet ind; men, at hun havde Kinden rød helt over af et
Ørefigen af Mads Foss’s tunge Haand, var synligt nok,
da hun ophidset og med Taarer i Øinene igjen kom
ovenpaa...
«Saa saa, Jomfru Holst,» sagde Henrik og reiste sig,
«det videre af den Slags finder jeg mig forpligtet til at
tage selv!» Dermed gik han roligt ned og bankede paa
og gik saa ind, da der ikke lød noget Svar.
De holdt Døren deroppe paa Gangen aaben, hørte
nedenifra Mads Foss’s korte, høirøstede afgjørende
Udbrud, og derimeUem Henriks roligere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
