Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Malstrøm
163
Den gamles Stemme lød et Øieblik voldsom. Men saa
taltes der igjen lavere, og tilslut blev det ganske tyst.
Det havde været stille over en halv Time; — Hilda
havde hele Tiden set den messingholkede Stok som i en
Vision. Det blev ordentlig ængsteligt, og Kirsten maatte
vove sig ned i Trappen og lytte ...
Hun hørte Henrik snakke roligt indenfor, og at han
brugte Udtrykket Far; — de sad der i Mørket.
Endelig ringede det, og hun tænkte, det var bedst at
gaa ind med de vanlige to Lys til ham.
«Skal vi ha Lys til at se paa Gutten med, Kirsten,»
lød det med en vis Bevægelse, «saa lad det blive tændt
i Stuen. Sig Marianne og Hilda, at de træffer Henrik
der!»
V.
Majoren kjørte baade sig selv og Hesten skumsved
for at holde å jour med Nyheden og Rygterne i
Anledning af den næstældstes Hjemkomst paa Fossegaard___
Nei, han havde ikke gravet Guld eller havt en
Forretning paa Stillehavskysten i tatoveret Rødhudskind, som
solgtes til Museerne. Det havde bare saadan været Hr.
Henriks behagelige Spøg; men, hvad den skulde dække,
var en anden Sag! ...Alt dette om, at han havde været
Fyrbøder paa et Dampskib paa Hudson, Tømmermand i
Chikago, paa Redaktionskontor i Madison, paa
Handels-kontor i St. Francisko og dertil paa et Maskinværksted!
det lød dog noget for righoldigt.
Overhovedet, — en Søn af Mads Foss paa Fossegaard
finde sig i at staa der mellem Verdens Bærme, svedende
og svart som en Neger og skuffe Kul ind i Gloheden, tro
den, som vilde, at det var andet end Hr. Henriks sindrige
Eventyr til Opbyggelse for de enfoldige herhjemme! ...
Det problematiske, — hvad han hidtil havde
bedrevet, og hvad han nu egentlig tænkte at tage sig for,
blev naturligvis i høieste Hjertelighed og Gjæstfrihed
druknet i al den Selskabelighed, hvortil Hjemkomsten
gav Anledning. Der var ingen af dem, til hvem
Fosse-gaardsfamilien stod i noget Omgangsforhold, som ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
