Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Malstrøm
175
Fingrene,–«og saa er jeg udenfor! ...Og da indser
De, jeg taler gjerne med Kandidat Hysing,» tilføiede hun
da denne stilede over Gulvet hen imod hende.
«Stakkars Marianne! de har gjort det tungt, — for
tungt for Dig!» ... hviskede han overvældet af Bevægelse
og gik hastig fra hende.
Han forsvandt bag Rækkerne af Pyramideturen, hvori
Henrik, der havde Ordre til at opføre Kotillonen, atter
med Held udfoldede en Levning af sin Ungdoms
Danseerindringer ...
Der saas nu ogsaa Majoren og Tolderen som gamle
vastrukne, slingrende Skuder suget ind i Strømmen af
de paraderende Rækker og svingende Par. De var komne
fra Kortbordene for at paaskynde Opbrudet; men blev
fangne ved den fristende Udsigt til Kaffeen.
Sagproppen svingede i fuld Vigør først den ene og saa
den anden rundt i Vinden, væsentlig dreiende sig om sin
egen Akse, og hans utrættelig muntre Mina trak leende om
med den stædige Tolder ...
De ældre Tropper maatte i Hden! — og Majoren saa
jo Hysing for tredie Gang iaften sidde og konversere
Enken...
Den dampende, rygende Kaffe voldte Lampens sidste
Opblussen i en animeret Inklinationstur med frit Valg.
«Og saa en ekstra Ekstravals!» klappede Johnny op til
Antonia ved Pianoet; han gik ien glad Juletaage.
«Nei, nu fik det være slut!» — Tolderen vendte sig saa
afgjørende mod Døren, at Lona, hans Broderdatter,
maatte bryde af og skynde sig efter ham...
Antonia var ikke ganske tilfreds med igaaraftes! ...
For det første syntes Henrik nu just ikke at være videre
følsom og tændbar af sig; — hun huskede dog, han havde
været dygtig forelsket som Gut i Julene! — og dernæst
var han saa aldeles uden Hensyn til hvem, han talte med,
rent ustyrlig i Munden om alt i Distriktet...
Det var paa det Kapitel, Antonia fandt, hun burde
slaa en Smule til ham, medens de den næste Eftermiddag
holdt Kaffeskumring omkring i Værelserne:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
