- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VI Bind. Livsslaven. En Malstrøm. /
188

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188

En Malstrøm

...«Ganske gul og rund, — behøver vist ikke Smør!»
han vendte paa Fisken.

«Ne-i, en saadan én faar da finde sig i at bli’ stegt
i sit eget Fedt!» sagde hun med et iltert Nakkekast.

VIII.

Det havde været Bestemmelsen, at Hilda skulde faa
reise til den samme Pension i Lübeck, hvor Bertha
Ellingsen havde været.

Men, hvordan det gik, blev det opsat og opsat hele
Høsten og Vinteren udover. Og nu, Vaaren var
kommet, mente Mads Foss, at hun endda en Stund fik nøie
sig med at kjøre ned og spille med Bertha én Gang i
Ugen. Reise nu, lige imod Sommeren var den rene
Gali-mathias.

Søsteren trængte til at komme ud, paastod Marianne.
Og hun havde Ret i det. Hvormeget, vidste hun ikke;
thi Hilda var ikke let at trænge ind i.

I Aarene efter Moderens Død havde hun været alene
hjemme, netop i den Opvækstens Alder, som er mest
udsat for at ligge under for Indtryk, set og oplevet, hvad
Søstrene og Brødrene ikke havde været tilstede ved. Hun
havde flygtet ræd, ude af sig selv og bævende op i
Mørkloftstrappen ud paa Aftenen under de lystige,
støi-ende Lag og til dagligdags gaat med Hjertet i Halsen
angstfuld lyttende, naar Faderen var alene med sit mørke,
bittre Humør. Hans Udseende, — om han havde nydt
noget stærkt, — drukket eller ikke drukket? — var
hendes instinktmæssige Forsken og Prøven, naar hun paa
sin Skyggevis gled ind og ud af Døren. Hun gik under
Vægten af altid at skulle skjule og dække selv for
Brødrene og Søstrene.

Og, at han i hele Vaar havde været under Indflydelsen
af sin Tilbøielighed, var ikke undgaat hendes urolige
Opmærksomhed. Det var en Sjeldenhed at se ham nede

i Stuen med Piben mere, — sad alene paa Kontoret___

Hilda lagde Mærke til, at han urolig og amper gik ude
paa Gaarden om Formiddagene og ventede paa Posten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/6/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free