- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VI Bind. Livsslaven. En Malstrøm. /
213

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Malstrøm

213

derlig og anset i sin Grav, og til Dato staar Johnny og
vi andre, saa vi forsvarer os, det, jeg ser rundtom. Det er
bare én af os, som ikke engang bryder sig om at oprette,
at han gjorde Dumheder, dem Familien maatte dække
over, og han gaar nu her paa Fossegaard uden at være
blot saa meget som sin egen Mand, som Du siger.»

«Antonia da!» afbrød Marianne hende.

«Aa lad hende snakke, kjender saa vel Naturen, den
maa ha Luft!» gik han tvært bort.

«Vi maa søge at bringe ham til Eftertanke, Du
Marianne! Han er virkelig blevet fremmed i Følelsen, ligner
slet ikke rigtig os andre mere. Det skulde være deiligt
det, lade være at støtte Johnny nu! netop, som han er
som bedst ifærd med...» hun saa op til Taget, hvor der
arbeidedes.

Henrik kom som vanlig ind i Spisekammeret ved
Femtiden om Eftermiddagen og fik sig et Stykke
Smørrebrød med et eller andet til; — han stod op og lagde sig
i denne Tid med Arbeidsfolket.

Men Kirsten saa, at der slet ikke var Humør i ham
idag; han sad der sortsmudsket og stirrede paa, at hun
skivede op Brød og Rullepølse til Eftasværdsbordet.

Hun mærkede jo forresten det samme hver Dag nu;
— han var slet ikke fornøiet.

«Nei, nei, De skulde passe Dem! Jeg er altid saa ræd
for disse Fingrene Deres, Kirsten, — at De skal skjære
Dem,» udbrød han.

«Aa, jeg er vant!»

Skiverne faldt ogsaa saa raskt og net for hende,
saadant pent Greb og Tag i de lidt magre Hænder, hun
havde at gjøre med. Det var ikke første Gang, han havde
set sig lei paa den store, hvasse Kniven!

«Der gik jo én engang og tjente i syv Aar for Lea og i
syv Aar for Rakel,» gav han sine Tanker Udløb; «saadan
gaar nu jeg og tjener for Bjølstadmyren ... Rive ned
Taget... begynde paa 0 istedetfor A! Men saa kan én vel
tilslut komme til det ved at gaa Abc’en baglængs ogsaa.
En kan jo aldrig vide nogenting, rundt i det samme, som
én gaar, — véd bare, at jeg nogle Gange er blevet adskil-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/6/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free