Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
En Malstrøm
lig forbløffet over Udsigten, naar jeg bar stukket Hodet
ud!» mumlede han.
... «Anton Johannesen tog sig for at give mig sine
Vink i Høst... Men siden Johnny fik Fossegaard, saa blev
det en anden Sag, da sad han igjen grundmuret! Bange
for, at slige Handelsfolk skjønner sig paa Landeiendomme
akkurat saameget som Katten paa Muskat...
Faat Tilhold om at gifte mig! — La, la, la, — ja, da
blev én sin egen Mand ... Det vil sige hendes for dette
Liv...»
Kirsten var ikke fri for at holde med ham, det skjønte
han; hun saa bare ned i det, hun skar, for at undgaa at
vise det. Havde endda Bertha havt noget, som lignede
det mørke Hoved, som stod paa skjæve der ned imod
Arbeidet....
«Vilde De tage en rig én, Kirsten!___saadan en som
gamle Grimer ?» begyndte han.
Hun skar hidsig i.
«Aa det er da ikke noget at bli sint for, pas Dem for
Kniven! — det kan gaa galt det der ...
Nei ser De bare! De gjorde det ikke, det skulde jeg
bande paa. De synes, De kan sørge for Dem selv De.
Jeg siger sletikke, at jeg ikke har Lyst til at gifte mig;
jeg skulde ha’ stor Lyst til det. Men saa fik det da være
med nogen jeg vilde ha’ Fornøielse af at være sammen
med, enten det nu gik ret eller vrangt, og som jeg havde
Lid til, og som det var det Hold i, at vi kunde faa op
noget selv. Hun maatte være saadan, som jeg vilde og ikke
saadan, som de andre vilde... Nei det maatte være én,
som» — han stirrede distræt igjen i Fjælen, hvor hun
skar, og sagde langsomt:
«De er grei, Kirsten___
De er forstandig... De er beskeden, Kirsten!»
Kirsten blev lidt rød om Ørene og holdt sig stadig
dybere ned i Arbeidet; hun havde netop Toppen af
Rullen med Hyssingen i igjen i Fingrene og maatte nu skjære
forsigtig...
___«arbeider fra Morgen til Aften uden at tænke paa
Dem selv just! ... ikke engang, at De blir mager. De blir
toppende sint, naar ikke to og to skal være fire — nei,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
