Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
En Malstrøm
væggen bagom Griiner, «som vel skulde bave Luft men
ikke Træk», opfattede straks Meningen, — at han kom
for i Forsonlighed at vise sig igjen efter deres Brudulie
før paa Eftermiddagen ...
«Du maa kjende paa Kjæksene, vi har med os,
Henrik,» sagde hun uden at vende sig; — «lad ham faa en
Kop The, Hilda!»
«Kjæks? — saa tak! ■—- Ganske gode...lad mig faa
én til... Husker nu, jeg glemte rent at spise Eftasværden
min ... Kom af, at jeg lagde mig dine Ord saa paa Hjerte,
Antonia!»
«Hvad?» hun saa uvist paa ham.
«Jo saa mæn gjorde jeg saa. Du talte da indtrængende
nok, synes jeg.»
«Ser Du! — Aa lad Henrik prøve de Kanelstængerne,
Marianne! — Kan I ikke rykke ind og gi’ ham lidt
Plads da!»
Marianne saa noget spændt paa Broderen, medens hun
rakte ham Hvedebrød skurven; hun kjendte ham og var
ikke fuldt saa troskyldig som Antonia. Han saa slet ikke
ud, som han var ifærd med at krybe til Korset.
«Ogsaa gode! ... Havde De Appetit den Dag, De havde
forlovet Dem, Konsul?» var Henriks noget forbløffende
Spørgsmaal.
«Man er jo forbandet graadig!» sagde Konsulen med
sin lidt tyske Akcent lunt indgaaende; der kom bagefter
i Stilhed et lidet Svælg, som om man dog nok ogsaa kunde
sluge en for stor Fisk.
«Du kan nok trænge til noget at forsvare din Mund
med, Henrik!» sagde Antonia; hun var smør blid nu,
Hovedsagen syntes saa vel iorden ... «til en stor Mund hører
en bred Byg, véd Du.»
«Penge ja! — saa Munden kan løbe lybsk som en
anden Luksushest... Men, ser Du, Antonia, med min
Natur, saa kom jeg bare til at gispe da. Det er just
Kildrin-gen paa Byggen, at én selv maa staa i Pryglene...
Peberet, skjønner Du.»
«Han ligner virkelig Far, Marianne! endnu som jeg
husker ham. Se blot, som han staar nu, med et eller andet
bag Øret! — Naar han gifter sig, saa faar han nok et pas-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
