Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Malstrøm
217
sende Bidsel... Jeg synes nu forresten, Munden hans er
noksaa morsom, saadan som den er, jeg!»
«Det er netop at faa beholde den, som den er, jeg har
Lyst til at indrette mig paa. Hvad siger nu Du, Antonia,
om jeg havde faldt paa at forlove mig med Jomfru
Holst?»
«Aa, hold nu din —» lo hun.
«Ja ser Du, kjære Antonia, det har sin Aarsag, at jeg
staar her og spiser dine Kjæks. Opmuntret ved din Tale
gik jeg hen og forlovede mig med Kirsten istedetfor at
spise Eftasværd. Ja, I kjender hende og véd lige saa godt
som jeg, hvad hun er ...»
Hilda saa vild forskrækket hen paa Antonia, der
knuste den Kjæks, hun holdt, i Smadder og kastede den hen
i Kurven. Mariannes store graa Øine hvilte forbauset og
opmærksomt paa Broderen.
— Den lumre Familiescene fik Luft, da Henrik var
gaat: —
«Sagde jeg det ikke?» udbrød Antonia, «han ligner
ingen af os!... Der ligger Uldteppet dit under Bordel,
Grüner! Gudbevares, Du kan jo faa Benene fulde af
Gigt igjen paa den kolde, fugtige Jord, naar Du ikke
holder dem paa Skamlen!» — hun pakkede hæftig om
ham... «Grüner kan ikke engang fatte det! — Kunde
der hænde en større Ulykke. Hvad siger Du Grüner?
— Jeg véd ikke, hvordan vi skal forberede Mina paa det,
naar hun kommer over imorgen, hun vil blive rent
fortvilet! — og Johnny... Det er et helt Slag for Familien!
Havde Du kuDnet tænke Dig Muligheden af noget
saadant, Marianne?»
«Aa det gaar ikke an at tage det saa,» mente Marianne;
hun havde siddet i dybe Tanker. At Henrik havde vovet
at følge sin Tilbøielighed tvertover alle Hensyn havde
slaat ned i hende.
«Det skal altsaa være Faktum dette!» opgjorde
Antonia efter en Stunds Taushed ...
«Men ét kommer vi nu ialfald alle til at være enige
om, tænker jeg, Marianne. — Aa kjære, slip ikke Teppet
igjen, Grüner! — Vi kan ikke en Time længere lade et
Menneske, som skal blive vor Svigerinde, gaa og opvarte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
