Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
En Malstrøm
os. Enten fortrækker hun eller vi, — ikke sandt,
Grü-ner?» —
— Da Marianne senere kom op og mødtes af Kirstens
bange, forskrækkede Mine, tog hun pludselig og
omfavnede og kyssede hende længe og hæftigt. Kirsten kjendte,
der randt store, tunge Taarer ned i Ansigtet paa sig...
Saa talte Marianne med hende og Henrik, og det blev
da ordnet saaledes, at Kirsten skulde tage hen til en
gammel Tante nede i Ladestedet, indtil Henrik kunde
forsvare at gifte sig.
XL
Hovedbygningen paa Fossegaard havde staat Vinteren
over med kun et Skurdække for det nedrevne Tag.
Johnny havde fundet det rigtigst først at fortsætte
Arbeidet til Vaaren, og det var nu saa smaat begyndt at
røres ved igjen, om det end ikke i nogen Maade svarede
til Rygterne i Byen, som — med Undren over, at han
i saa vanskelige Tider som disse, hvor det begyndte at
knage baade i det ene og det andet Firma langs Kysten,
kunde afse Ressourcerne, — berettede, at han holdt paa
at reise en hel Herregaardsbygning deroppe paa
Fossegaard. Den skulde være baade saa og saa, baade
Speil-ruder og Altaner!
Forstaaeligt blev det ialfald, at en s a a engageret Mand
af og til kunde komme i et Knibetag for Kontanter...
Men, at der ikke var nogen dybere Grund i Vrøvlet
og Snakket, der af og til reiste sig som en Kastevind
over Byen og fo’r væk igjen efter næste Selskab, kunde
man begribe af mange Tegn. Saadant som at sende Hilda
til Pension i Lübeck gjorde man ikke, naar der var
Alvor med Forlegenhederne.
Stikordet om Grosserer Foss blev det gamle: — en
sjelden merkantil Dygtighed; — men han anstrængte
ogsaa sin Kredit, — vilde tjene Penge for Høitryk!...
–«Nei, nei, nei, Henrik!» forklarede Johnny, «lad
bare Andreasen stelle med Møllen, han kan Rummelen
han, — har Gummielastikummet og Korken i sig fra Fars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
