Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
En Malstrøm
for at faa sove; og saa vaagnede lxun igjen med, at hun
kjendte paa sig, at det bar galt ivei med Johnny!
«Det er ikke rigtigt, — det bærer galt ivei, Henrik!
Jeg saa det ogsaa paa Alette, nu, jeg var der i Lørdags,
fast hun knapt skjønner det selv. Men hun kvæpper,
bare Johnny tar i Døren, kiger og ser efter ham og har
ikke Øinene fra ham, saalænge han er inde i Stuen.
Hun sad oppe paa Barnekammeret med Willy paa
Fanget midt paa Lørdags Formiddagen, som hun ikke
pleier, — i hendes store, travle Hus. Johnny kom op og
sagde, at han maatte spise paa Hotellet med et Par
Venner. Da han gik, strøg han, saa snilt, som Du véd han
gjør det, lille Willy over Hovedet, og jeg saa Taarerne
brast hende ud af Øinene.
Jeg er saa bange, Henrik, at din Forstand ikke har
Natur for hans Ting, saa Du kan forstaa at hjælpe ham
ret itide; han har jo ingen nu, Kommissæren er borte!
Han er saa alt for snil baade mod sig selv og andre, —
og vant fra liden af til, at alt, hvad han har Lyst paa,
skal gaa som paa Ruller.
Nei, nei det er ikke i Orden hos din Bror! — jeg
kjendte det alt paa mig, da han begyndte med Taget.»
— Det var just det, Henrik nu længe havde grublet
paa og syntes; — han behøvede ikke længere at umage
sig ned til sin Ven Anton Johannesen for at blive klog.
Han havde behøvet to, tre alvorlige Dukkerter ned i
Fossegaardsforblindelsen, før han blev helt klar, — havde
taget fat igjen der i en Slags Ærestro paa Johnny efter
hele Rystelsen ved Faderens Død.
Nu var han aldeles paa det rene med, at ogsaa
Marianne maatte varskoes.
Han gik bleg bevæget oppe paa Sørsalen og viste
hende Fossegaardsmalstrømmen! — stirrede i Hvirvelen,
som den havde dreiet sig, saalænge de kunde huske
tilbage, dækket af en døvende Røgskodde over hele
Distriktet ... Tobaksskyer og Toddytaage....
Og paa Bunden af det hele en sugende, slugende Trakt:
— Brændevinsglasset, Drammen! ... den lille Sup med
de mange Navne, hvortil hans Far havde været
forfalden og kanske hans Far før ham.
... Det var det lille Glas, der havde taget deres For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
