Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Malstrøm
229
stand, Moral, Velstand, Liv,... Mariannes, Biermanns,
Grüners Eiendom, hans egen Arv, Endossenters og
Kautionisters Velfærd i en Kjæde langt længere, end han
kunde øine! Til Undergang gik det altsammen; — godt
om der ikke fulgte Skam og Vanære med____
Han var nu for sin Part beredt til at tage
Vadmels-trøien paa; — skulde være saa glad, naar der var begyndt
noget rigtig reelt, som der var Bund og Grund i, — som
en ærlig Mand kunde træde og trampe paa, uden at
Støvlehælen gik igjennem og ned i Mudderet, om det saa
var at gaa bag et Møglæs! ...
Han saa ud, som han kunde flænge af sig Jakken og
tage i med det samme.
Marianne sad med sænkede, halvlukkede Øine; slog
dem ikke et Øieblik op paa ham. Hun skulde jo være
rørt og rystet ved de stærke Billeder af Hjemmet, han
oprullede for hende, — Faderens, Johnnys og alle de
andres tunge Skjæbner ...
Men det var ikke saa, hun følte det, som hun Bad der
med sammenbidte Tænder og røde Pletter op imod
Tindingerne.
... «For, ser Du Marianne! Der er ikke Afslag i det.
Du maa være belavet paa, at baade Borg og alt, hvad Du
har faat med din Mand, gaar med i Sluget. Det er ikke
noget at skjule for Dig, — det stryger med altsammen, —
hver Skilling, — hver Flis i Væggen___Det er bare at
se det i Øinene...
Saavidt jeg kan forstaa, har Du blot Gullvigen igjen,
det lille der, som Du fik udlagt med Arven efter Mor.
Den eneste af os, som beholder noget, er Hilda; hendes
Morsarv har været sikkret af Overformynderiet.
Og saa faar vi greit ud belave os paa det itide, hver paa
sin Kant.
Hvad mig angaar, saa ser jeg mig om efter Engagement
noget Sted, saasnart jeg kan, vil ikke længere lade mit
Arbeide sive ned til Unytte i Jorden her, bare for at staa
Skjermbræt. Andreasen er saa tilstrækkelig god
Overopsynsmand til det Brug.»
Han mødte et Øiekast af Marianne ...
Hendes Tanke var stanset som i Stivkrampe foran det
ene Indtryk: Først var hun bedraget og tvunget over til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
