Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
En Malstrøm
Di, til... krak!» — bøiede han sig krum med Hænderne
op til Munden, som han tandpineøin knækkede en Nød
... «Dusta ryger af det!» ...
«Og — hi — hi — hi — Hr. Robarth, som gjorde Vers,
han faar nu kjende den skjære Prosa ...»
Den Klarvejrets og Fredens Tid, Johnny havde havt,
var hengaat, og han fo’r igjen i Sludet og Høstslapset
midt i alle Vekselfornyelsernes Vanskeligheder med den
lange graa Paletot opbrættet over Ørene, Cigarstumpen i
Munden og diverse Glas Portvin i Livet — ud i de
hundrede Ærinder, hvori han hele Dagen maatte sno og
dreie sig.
Glatte, hyggelige Venner, der fint gjennemskuede
Stillingen, maatte fortsætte sine Underskrifter; de risikerede
ellers alt selv, og fandt sin Regning ved rundt om
høirø-stet at forsikkre og bedyre hans Kredit. De gik i Selskab
til hverandre, trykkede hverandres Hænder, var ømme
for hverandres Familiers og Børns Befindende;
Hustruerne var dyre Veninder, -— og de vidste om hverandre i
sine inderste Tanker, at, havde de saavist kunnet, som de
havde Villien, de havde sat hverandre nøgne paa Gaden
for at bjerge sig selv ...
Men der var intet Raad, de fik holde hjertelig sammen
over den hule Grund og — haabe paa Johnny; det var
ikke frit for, at han kunde gjøre Mirakler alligevel! . ..
Hans Møllesedler gik jo, blev honoreret som Guld
borte i Gaden hos Buaas — ogsaa, naar de i en snever
Vending udstedtes fra hans Kontor. Det var rigtignok
bare Smaasummer; men de førte dog saa at sige et
dagligt Bevis for, at Foss & Komp.s Kredit stod fast hos
sindige Folk; Buaas slap ikke sine Penge i Sjøen, det
vidste man nok!
Det var den værste Tid, det haardeste Hav, Johnny
endnu havde havt at staa, disse to tre mørke Maaneder
før Jul... Tvil, Forbeholdenhed og Mistro fra alle sine
Forbindelser. Han modtog Telegrammer, — mon
Telegrafisterne ogsaa holdt tæt? ...
Hjemme mødte han stadig et underlig blegt forskende
Ansigt, som han helst vilde unddrage sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
