Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Malstrøm
235
... «Du plager mig, Alette, Du ser saa paa mig!» brød
han ud en Dag. «Kan Du ikke forstaa, at jeg har meget
at tænke paa, — at det er en vanskelig Tid for mig som
for alle andre!»
Det var næsten lettende, da hun angav en Grund for
sin Ængstelse ... Der gik saa mange Børnesygdomme i
Byen, baade Skarlagensfeber og Strubehoste; — han
maatte ikke bryde sig om, at hun var lidt urolig ...
Han sad alene udover Aftenen, efterat Kontorfolkene
var gaat, for lukkede Skodder og arbeidede, medens
Spiritusmaskinen med det varme Vand til hans Toddy
susede ved Siden af Kopierpressen paa Bordet. Det gjaldt
at møde Forlegenheder til alle Kanter, at holde
Kontenancen, — lade, som han ikke forstod, naar
Forretnings-venner høflig koldblodig pressede og skruede og pinte
ham ud for de allersidste frelsende Ressourcer, medens
ufornyede Papirer baade her og der hang over hans
Hoved___
Ikvæld grundede han paa et Slag igjen, — og at det
gjaldt briste eller bære! — stod med Ildskrift for ham.
Han havde en Skrivelse fra Privatbanken i —dal foran
sig ... paa Bankens Vegne og som Kommissionær for
Londonnerhu8et...
Han havde fra i Formiddag læst de faa formelle Linier
paa det store blaa, stemplede Postpapir atter og atter,
som han vilde trænge igjennem dem og læse i
Bankchefens Ansigt bagom. Var det bare Formalia — blot en
Slags Skruning disse Ord om, at alt det forfaldne
uopholdelig maatte indfries og en væsentligere Afdragssum
indbetales, om Banken ikke skulde se sig nødt til at ty til
Sikkerhederne i Fossegaard og Borg?
Bankchefen var jo hans gode Ven og kunde da ikke
rent ud ville lægge an paa at ruinere ham?
Han havde noteret op de mindst slidte Navne blandt
sin Stok af Venner i Byen, føiet til nogle Sikkerheder,
der kunde eie en vis Klang paa langt Hold, og
spekulerede paa at stille i Udsigt Hildas Arv, naar hun nu til
næste Sommer fik Alder til at kvittere for den ...
Men reise derhen maatte han uopholdelig, — endnu
imorgentidlig med Dampskibet... Ethvert kreditspildende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
