Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Kommandørens Døttre
det var bedst, hun satte sig til at puge Fransken. —
«Eller Jan! skal vi skynde os ned i Prammen og ro i Kanalen
... bare lidt, før det skumrer?»
At ro var det morsomste, hun vidste! Men saa maatte
han baade faa laant Aarer og løse Baaden. Hun skulde
springe hen til den gamle Olsen, Opsynsmanden, for at
faa Nøglen til Lænken.
Hun fo’r afsted knyttende Hatten i Farten, og havde
alt været oppe hos Opsynsmanden, da Jan kom traskende
med Aarerne paa Nakken.
Arbeidsstokken havde forladt Værftet, og den sidste
Sol faldt endnu kun paa Bagsiden og Tagspidserne af
den Række numererede gule Bygningsskur, hvori
Kanon-robaadene opbevaredes.
Oppe paa Volden kastede de fem, seks Signalkanoner
langstrakte Skygger. De stod der paa sine gammeldags
Lavetter med Træhuse over Fænghullerne, Mundingen i
Veiret og en høi Mine af at beskytte Havnen, hvor der
laa et Par overtækkede Orlogsskrog.
De maatte skynde sig, skulde der blive nogen Tid til
at ro.
De fandt Prammen halv nedsænket og fuld af Sjø.
Medens Jan stod og øste den læns, kunde han ikke
lade være at undre sig over, hvilke Kræfter der stak i
hende.
Hun trak den tunge, vastrukne Baad til sig efter
Fæstelænken. Meningen var at faa Foden hen paa den svære
Landtrosse over til Skroget af Briggen, som laa forhalet
til Kaien for at faa Vintertag over sig. Hun prøvede og
prøvede:
«Nu gaar jeg!» raabte hun hændigt ballancerende.
«Nu gaar jeg, Jan!»... fulgte det ængsteligt. Hun
havde vovet Foden ud over Dobbeltstikket paa Trossen,
og den svære Knude viste sig at hindre Tilbagetoget.
«Falder jeg, Jan, saa — pas paa!»... lød det beklemt.
Hun stod og turde hverken gaa frem eller tilbage, —
indtil hun med en pludselig Beslutning tog Fart.
«Jan!» lød det bjerget; hun havde faat Tag i
Risbundten over i Briggens Klyds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
