- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VII Bind. Kommandørens døttre. /
29

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

29 Kommandørens Døttre



«Kan Du gjøre mig det efter!» hoverede hun oppe fra
Rælingen.

«Jeg siger Dig, Marthe,» fo’r han sint op og slængte
Øsekarret, — «det var bare paa et Haar. Du kunde faldt
og slaat Dig fordærvet mod Prammen!»

«Staa ikke der og skjænd; men skynd Dig og øs og
kom og læg Baaden under.»

«Nei nu kan Du bese Briggen.»

«Kom straks, hører Du... kom, siger jeg Dig!»

«Aa Du kan øve Dig lidt i Navigation.»

«Her er virkelig hyggeligt ombord; jeg tror, jeg vil la’
være at ro,» gik hun resigneret nynnende ...

«Nu husker jeg det, jeg maa skynde mig hjem og læse
Gramatiken.»

«Nei nu er Baaden knusk tør, Marthe!» raabte han
og lagde til med Prammen.

«Bæ for det, — Du maatte da komme!» — og med et
overmodigt Hop var hun nede i den.

«Nu ror vi opover, jeg tar den ene Aare.»

Hun satte sig hen paa Fortoften og bed i den største
Ivrighed Tænderne sammen, medens hun trak i Aaren,
saa det gik hvidt i Vandet under Bladet. Han stod og
skaadede.

«Jan!» stoppede hun pludselig op ildrød efter den
første Anstrengelse ... «Devold, Du kan tro, jeg har havt
Moro af ham i Eftermiddag. Han kiger altid paa den
venstre Skulder, hvor han har Epauletten, siden han blev
Kadetunderofficer. Han kom saadan ganske ligegyldig
hen til Haveporten, hvor jeg stod, og begyndte:

«De skal vel i Selskab iaften, Frøken Marthe?»

«Det er netop det, jeg ikke skal, Hr. Devold!» takkede
jeg ham for hans behagelige Efterspørsel. Men da skulde
Du ha set hans Ansigt, — det blev saa langt som saa!
Han stod rent fortabt og gabte.

Men da jeg saa sagde: Ikke jeg, men Far og Mor og —
Cecilie, da blev Fjæset rent firkantet af Fryd og Salighed.
Han hostede og stottede og prøvede at lade, som om det
ikke var for at faa vide netop det, han var kommet; men
han gik saa mærkelig straks sin Vei.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/7/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free