Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33 Kommandørens Døttre
Hun hentede frem og ledte mellem de forskjellige
runde og firkantede Æsker, tog ud og vragede. Bordet
blomstrede og svulmede i Flor af hendes Kappe- og
Haarbesætninger, medens hun bøiet over det og ivrig
stedt i Valget idelig appellerede til Syjomfruen om ny
Ændringer og Forandringer.
«Hvad synes De, Jomfru Mathisen, om denne
Sammensætning? Jeg har nu varieret med Blomster hele
Vinteren. Det er det med Fjær, at —»
Kommandørinden fandt ikke for godt at fortsætte,
men holdt Kappen betænksomt prøvende ud for sig paa
Haanden. Fjær gav Værdighed, men desværre ogsaa —
Alder...
En liden ekstra Rynke ved Øiet røbede en vis indre
Strid, inden hun bestemte sig for Fjærbesætningen.
«Og saa taaler min blaa Kjole inderlig godt at tages
lidt ind i Livet, Jomfru Mathisen; den er næsten en
Tomme for vid. — Cecilie er vel begyndt at klæde sig,
Nella?»
— Cecilie kjendte alt enkelte ufrivillige frysende
Anfald af Balangsten. Den kom saa underlig klam over
hende. Det var saa fremmed for hendes nervestærke
Væsen.
Det var som en Troldring, — de kom altid frem igjen,
de smaa blaa, hvasse Øine og det morsomme Ansigt, som
der ligesom dirrede nogetslags Veir i, stadig et halvt
stridt Hoved høiere end de andre ...
Men hun maatte jo le, naar hun saadan gav sig til
at danse og snakke og være saa uhyre optaget baade af
Storm og Devold, at Mama irettesatte hende, — bare for
at faa dem fra at lægge Mærke til Fasting. Hvor de var
dumme allesammen, — først Mama og Karsten, skjøndt
det gik endda an; — men saa Fasting! ... Det var næsten,
saa hun ikke vidste, om hun turde gjøre det mere, saa
vred blev han i Øinene. Men det lyste saa morsomt op i
dem, naar hun saa bagefter gjorde sig lystig over Storms
Dans.
Nei, hun vidste ikke rigtig, om hun turde gjøre det
mere; han sa sidst saa alvorlig: «Jeg troede ikke, De
var koket!» ...
3 — Jonas Lie. YH.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
