Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Kommandørens Døttre
Aa hvor dumme de er alle Mandfolkene. Jeg tror, han
vilde, jeg skulde sige lige ud til ham, at jeg helst vilde
danse alle Dansene bare med ham! Hun kjendte sig
som en Fjær i hans Haand, endda hun vidste med sig
selv, at hun ikke var nogen Fjær; ingen af
Kommandørens Børn var det... Hvor uskyldig koldblodig han
bar sig ad, da de drak Kaffeen, før de reiste sidst, og
hendes ene Hanske var borte; hun vilde gi sit Liv paa,
at Fasting havde stjaalet den! — hun var vis paa det.
Det var netop det fine Par, hun havde faat af Karsten,
og det gjaldt, at Mama ikke kom efter det...
«Nei véd Du hvad,» udbrød hun til Nella, som laa paa
Knæ med den ene Lysestage paa Gulvet og hjalp med
Ophæftningen, — «ikke faar de mig til at ta denne Tyl
paa Halsen!» — Hun slængte et klart Fichu hen paa
Sengen, medens Blikket indigneret gled hen paa de
prægtige Skuldre i Speilet.
Nella protesterede saa godt, hun kunde, for de
Knappenaal, hun havde i Munden.
«Men Mama sa det jo, Cecilie!» indvendte Marthe;
hun fulgte med glødende Interesse Søsterens
Paaklæd-ning oppe paa Kammeret.
«Pyh, — fordi Karsten fandt paa det... nei Tak.»
«Nei Du, Mama sa, Du forkjølte Dig!»
«Det er bare dette Karstens evindelige ... disse
Herrerne, som han altid snakker om. Jeg er saa kjed, saa
kjed af det. Kan de ikke se alt, hvad de aarker! Det
er, som de skulde dø af et Par Arme og Skuldre. En
kan jo næsten ikke røre sig for dem. Huf!» trampede
hun harmfuldt.
«Staa nu bare stille, Cecilie,» forlangte Nella, «saa vi
blir færdige; Kommandørinden kan rope. Er Skjørtet
passe langt saa, Marthe? ... Der er nok baade af onde
Tanker og Tunger i Verden, som saadan en fin
Ungdoms-leik ikke véd noget om,» vedblev hun mystisk vægtig.
«De sværmer om en ung Frøken som Fluer om et Stykke
Sukker.»
«Sur, sur, surr,» kastede Cecilie ærgerlig paa Nakken.
«Lad dem surre; jeg er ikke af Sukker.»
Der gjærede noget i hende. Hvormeget hun end glemte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
