Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Kommandørens Døttre
Og nu var Nella færdig med Huset og Ordningen ude
og havde taget fat paa det Strikketøi, hvorover hun agtede
at sidde og nikke og duppe udover Natten, til hun havde
dem hjemme og Pynten og Pudsen vel af dem.
«Kom, Nella, saa skal Du faa høre, hvorledes vi
fangede Albatrosen i et Fiskegarn og stoppede den ud.»
«Slet ikke, nu faar I sandelig lægge Jer. Det faar være
slut nu, hører Du, Jan!»
«Aa, Du kunde gjerne unde mig at faa sidde lidt;
jeg har jo bare denne ene Vinter at være hjemme. Saa
skal Marthe til at danse og jeg til at seile. Da blir
Marthe fin og jeg grov og simpel igjen, ser Du.»
Der trak op et Udtryk i Marthes Ansigt.
«Du kan tro, det er nok saa snurrigt saadan at være
sat udenfor igjen. Hvad? — kan Du ikke tænke Dig
det?»
«Aa jo; — men hvad skal vi med det nu da?»
indvendte Marthe lidt svagt.
«Nei det er sandt, hvad skal vi med det nu? — Jeg
husker netop saadan en hyggelig Kvæld nede i Captown,
Du. Der var dygtig varmt; vi havde stuvet ind Last.
Og saa gik jeg om Kvælden, som jeg var i
Arbeids-klæderne, op paa en af Pladsene ved Havnen. Der er saa
mange vakkre Torve der med Springvand og Træer, —
og satte mig paa en Havebænk under nogle Vinduer...
Det var saa svalt, og indenfor spillede de Piano og lo
og sang. Det var alslags Melodier. Det kjendtes nok
saa underlig at sidde og høre paa Familie og Folkeskik
saa langt borte bagom Jorden og se op paa alle de rare
Stjerner, som begyndte at pible frem over Træerne paa
Pladsen. Jeg var ganske dum rørt jeg og gjorde jo Ører
saa godt, jeg kunde, ind mod Vinduet, som stod aabent.
Saa ståk med en Gang en pen ung Pige Hodet ud
gjennem det og raabte paa engelsk:
«Mor se! lige under Vinduet... en lurvet Fyr fra
Havnen, som har siddet og luret.»
Og saa kom alle Hoderne forskrækkede ud, og Vinduet
smeldte i.»
«Du kunde tat Huen af og hilst, Jan.»
«Netop det, jeg gjorde; — og efter en grundig Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
