Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41 Kommandørens Døttre
sigtigelse hørte jeg, de lukkede Gangdøren til udenfor
med en svær Jernslaa. Det var bare at plukke afsted
igjen og ombord det, og drømme sødt paa det!»
«Du skulde ikke fare saa rent langt bort, Jan,» lød
det lidt ynkeligt.’
«Tak, er det noget, jeg gjør nu, saa er det at gaa langt
bort. Enten vil jeg bli til noget tilgavns i denne Verden
eller saa — kan det ryke!»
Der begyndte visse Trækninger i Ansigtsmusklerne hos
Marthe.
«Aa, hvad gjør det! I danser og fornøier Jer lige friskt
herhjemme.»
Marthe havde søgt at holde Tanken fra sig; — det var
jo saa længe til. Men nu brast det løs med Taarernes hele
fulde overdaadige Flom i en hed Hulken. At Jan,
hendes eneste Kammerat og bedste Ven, skulde være saa
langt, langt borte hele Vinteren, ja kanske i flere Aar!
— det fortvilede i Stillingen strømmede overvældende
ind paa hende:
«Det er saa kjedeligt, saa kjedeligt. Jeg har ingen
Lyst mere... vil ikke gaa paa Bal... Nei ikke en eneste
Dans med dem; det er bare leit altsammen!»
Hun tyde hen til Vinduet og saa ud i Mørket.
«Du snakker saa kjedeligt i hele Aften, Jan,» forsøgte
hun at dække sig.
«Der ser Dere, Di har siddet forlænge ...» kom Nella
altereret frem.
«En faar aldrig huske paa, at Sjømænd skal ud igjen;
men ta Glæden, mens én har den,» trøstede hun. —
«Skamme Dig, Jan; sidde der og pine og plage Barnet!
Hver Stand faar bære sin beskikkede Lod.»
Jan forsøgte jo paa at se bekymret og ulykkelig ud
over, hvad han havde anrettet; men samtidig spillede
der et lyst Udtryk i hans Øine, næsten som han i
Baggrunden kannibalsk frydede sig.
«Men, naar de kommer hjem, — er det da ogsaa
kjedeligt, Nella?» begyndte han for at muntre op. «Naar
én har ligget derude i Ruffene og nede paa
Tyskendæk-kene Verden rundt og længtet efter nogen herhjemme
baade et og to Aar, og kanske knap faat kapret et Brev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
