Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Kommandørens Døttre
«Mon Du ikke har Hallucinationer, Mor, naar det
gjælder mig?» afskar han hende lidt kort. Han havde just,
før denne plagelige Affære kom paa, grublet over, om
han skulde gaa op til Falks iaften, hvor han var vis paa
at træffe Minka Krog.
«Aa kjære Karsten, fornærm ikke din Mors
Iagttagelsesevne. Jeg forsikkrer Dig, hun er et andet Menneske,
fra Du kommer ind; — blir saa stille og distræt. Ellers
kan hun underholde baade morsomt og forstandigt.»
«Ja—a, Mor, morsom — er hun nu — i—ikke!»
«Men Karsten, hundrede tusind Daler er ikke saa
kjedsommelige.»
«Ne—ei, — nei» ...
Karstens smukke, lidt oversunde Ansigt faldt hen i en
forstemt Selvbetragtning, medens han med Fingrene
opererede betænkt i de smaakrøllede Nakkehaar.
«Tja, tja, Mama,» sagde han lidt grælende. «Jeg
skjønner jo saa inderligt godt, Du ikke bryr Dig om, at jeg skal
være rigtig forelsket i nogen, —- saa det bare blir Dig,
som har mig.»
«Huf Karsten, Du sidder der saa lei,» pustede hun. —
«Dette har rigtig været en ubehagelig pinsom
Formiddag!»
Hun pirkede varsomt med Strikkepinden fremme i de
graa Pandebukler:
«Jeg mener, Du faar be et Spilleparti til Dig iaften. —
Saa lar jeg Nella plukke og gjøre istand seks Ryper
straks, — hvad siger Du, Karsten?»
«Jaha, hvorfor ikke det; — de vanlige — Grundt,
Falkenberg og Bull eller kanske heller Fasting?»
Medens Familien holdt til om den store Astrallampe i
Dagligstuen, spillede de unge Løitnanter sin Boston i det
ydre Værelse for opslagen Dør.
Der lød raske Meldinger, lavmælte ironiske Yttringer
og, som Kommandørinden bemærkede, da hun gik om
ved Punschebordet, — der maatte vist være meget store
Kort paa Haanden iaften eller ogsaa meget Mod.
«Det er Deres mageløse Punsch, Kommandørinde,»
klagede Bull, — jeg vilde ikke eie Opskriften for aldrig
det, den lar én begaa saa rent for mange Beter.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
